Officielle videoer af Samsung Galaxy S21 lækket

Officielle videoer af alle tre Samsung Galaxy S21-modeller er netop blevet lækket. Se Galaxy S21, S21+ og S21 Ultra lige her.

Officielle videoer af Samsung Galaxy S21 lækket

Der ser ikke ud til at blive mange overraskelser tilbage, når Samsung lancerer Galaxy S21-serien. Nu er der nemlig sluppet tre officielle teasere ud, som bekræfter det design vi tidligere har set i forskellige konceptbilleder. Se de tre reklamevideoer med Samsung Galaxy S21 herunder.

De tre videoer viser alle tre modeller af Galaxy S21-serien, som forventes lanceret den 14. januar. Denne dato er dog endnu ikke officiel. På forsiden er der ikke sket så meget, men det er heller ikke denne Samsung fokuserer på i videoen. I stedet er det første man ser bagsiden. Samsung har nemlig lavet designet helt om, og nu er telefonernes ramme og kameramodul ud i ét. Et meget genkendeligt design, som jeg tænker man enten er vild med eller overhovedet ikke kan lide. Det er i hvert fald anderledes, og jeg tænker det kræver, at man oplever det i virkeligheden. Personligt er jeg ret vild med det og det er dejligt at se Samsung tage en chance. Lad os tage et kig på videoerne, så i selv kan dømme.

Se også: De bedste priser på Samsung Galaxy-telefoner

Samsung Galaxy S21:

Her er det den nye Phantom Violet color, som vi tænker nok skal blive et hit. Udover bagsiden, så er designet traditionelt “Samsung”. På bagsiden skulle der sidde et 12 megapixel hovedkamera, 12 megapixel ultra vidvinkel og en 64 megapixel telefoto. Hvis du er bare lidt skarp på Samsung-telefoner, så har du opdaget det er identisk med dette års Galaxy S20 (som faktisk vandt vores kamera-blindtest).

 

Samsung Galaxy S21+:

Synes du det er svært at se forskel på denne og S21, så har du ret. Designet er identisk og de eneste forskelle ser ud til at være en større skærmstørrelse og større batteri.

Samsung Galaxy S21 Ultra:

Lige som sidste år, så skiller flagskibet sig ud fra de to andre i famillien. Galaxy S21 Ultra får modsat de andre en buet skærm, et firedobbelt kamera med samme 108 megapixel sensor. En laser skal her hjælpe til med hurtigere autofokus.

Skærmene på S21-modellerne er på henholdsvis 6,2, 6,7 og 6,8 tommer – med 120Hz skærme, Snapdragon 888 eller Exynos 2100 processorer, 5G, henholdsvis 4.000 mAh, 4.800 mAh og 5.000 mAh. S21 Ultra kommer angiveligt med den lyseste skærm på en Samsung-telefon nogensinde på op til 1.600 nits. Den vil efter sigende også have en adaptiv opdateringsfrekvens, der går helt ned til 1Hz, samt understøttelse af S Pen-stylus. De to andre modeller i serien får  muligvis plastikbagsider, som vi i år har set Samsung bringe tilbage med S20 FE og Note 20.

Ens for dem er også, at de angiveligt kommer uden oplader i æsken.

Se også: Flere nyheder om Samsung Galaxy S21

Fortsættelse af sagen

Der er kommet nyt til historien. Daniel Søgaard Hald fulgte op på sagen. d. 4/12/2020 fulgte vi artiklen op med en artikel omkring Lækket: Sådan ser Samsung Galaxy Buds Pro udKlik her for den påfølgende artikel.. Læs også seneste nyt om emnet her..