Acer annoncerer nye gamingbærbare – Predator Triton 500 og Nitro 5

Acer har annonceret to nye bærbare computere til gaming. Begge med nyeste generation af processor og grafikkort.

Acer annoncerer nye gamingbærbare – Predator Triton 500 og Nitro 5

Acer har annonceret to nye gamingbærbare, Acer Predator Triton 500 og Acer Nitro 5. De to computere kommer med seneste generation af Intels Core i-processorer, og Triton 500 kommer med Nvidias nye RTX SUPER-grafikkort til bærbar gaming. Derudover kommer begge computere med betydelige forbedringer til kølingen, hvilket kan vise sig at have kæmpe betydning, når man pakker så meget hardware ned i en lille bærbar.

Se også: ASUS Zephyrus Duo 15: gaming-bærbar med dobbeltskærm

“Udover seneste processorer og grafikkort, så har vi foretaget nogle spændende opdateringer til Triton 500 og Nitro 5 i år,” udtaler Peter Kaic, Product Business Unit Director hos Acer Nordics.

Acer Predator Triton 500

 

Acer Predator Triton 500 kommer med seneste processor fra Intel, i form af 10. generation Intel Core, der har fået navnet Comet Lake. Derudover kommer computeren med Nividias nye RTX SUPER-grafikkort op til RTX 2080 SUPER eller RTX 2070 SUPER Max-Q. Ifølge Acer, kan batteriet holde strøm i op til 7,5 timer, hvilket skulle gøre den ideel til dem, der gerne vil have en arbejdshest, som også kan bruges til gaming. Skærmen har en opdateringshastighed på 300 Hz og en responstid på 3 ms. Derudover understøtter den – selvfølgelig fristes man til at sige – Nvidias G-SYNC-teknologi.

Læs også: 4 gode gaming-mobiler til fornuftige penge

Acer Nitro 5

 

Acer Nitro 5 er Acers bud på en gamingbærbar på budget. Computeren kommer også med med seneste generation af Intel-processorer op til Core i7 med en hastighed på 5 Ghz. Derudover får man med Nitro 5 muligheden for at vælge mellem en række af Nvidias grafikkort – enten RTX 2060, det seneste GTX 1650i eller GTX 1650. Der er plads til to M.2 PCIe SSD-diske og 1 TB harddisk, så der er rig mulighed for masser af lagerplads. Skærmen er 15,6 tommer og med en opdateringshastighed på enten 144 Hz eller 120 Hz, og selvfølgelig den obligatoriske responstid på 3 ms.

Triton 500 og Nitro 5: Pris og tilgængelighed

Begge computere kommer som nævnt med optimeret køling, så maskinerne ikke bukker under ved tung gaming. Acer siger selv, at de nøjagtige specifikationer varierer afhængigt af marked. Derfor tør vi heller ikke gisne om den præcise mænge RAM og lagerplads.

Acer Predator Triton rammer det nordiske marked i maj til priser, der starter ved 14.999 kroner.

Acer Nitro 5 rammer ligeledes det nordiske marked i maj, dog til priser, der starter ved 7.299 kroner.

Læs også: Nyheder om spil og gaming

Efterfølgende nyt om emnet

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på historien. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. 16/4/2020 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med en artikel med tematikken Gaming-virksomhed eksponerer 1,1 million kunders oplysninger – Forstættelsen om temaet kan læses her. Den absolut seneste udvikling i sagen kan du følge her.