Nintendo annoncerer ny Switch med OLED-skærm

Nintendo har lanceret en ny udgave af Switch-konsollen, som byder på forbedret skærm, lyd, stander og mere. Læs om Nintendo Switch OLED-model her.

Nintendo annoncerer ny Switch med OLED-skærm

Nintendo har netop annonceret en ny version af Switch-konsollen med det fiffige navn Nintendo Switch OLED model. Den har som navnet antyder en opdateret skærm, men også mere hukommelse, bedre højtalere og et bedre design.

Se også: Nintendos nye pengemaskine er mobilen

En 7 tommer OLED-skærm

Den store nyhed er dog OLED-skærmen på 7 tommer, der er en forbedring af den 6,2 tommer IPS LCD-skærm, der sidder i standardmodellen. Opløsningen er dog den samme på 1280×720 pixel. OLED-modellen har en ny fod på bagsiden, der er større og dermed også mere stabil, end vi kender det fra standardmodellen. Den kan desuden indstilles i forskellige positioner.

En anden nyhed er som nævnt lyden. Her nævner Nintendo ikke, hvad ændringen består i, andet end at lyden fra højtalerne i bunden er forbedret i forhold til tidligere. Docken, som man får med OLED-modellen, er også blevet ændret lidt på. Den har nu en integreret LAN-port, så man kan få en mere pålidelig forbindelse via kabel, når man spiller docket. Docken sælges separat og bør være kompatibel med standardmodellen.

Nintendo Switch Oled
Nintendo Switch Oled

Indvendigt er der ikke ændret på så meget. Der består forskellen i 64 GB hukommelse, altså det dobblte af standardmodellen. OLED-modellen har stadig samme Nvidia Tegra X1 SoC, som Switchen altid har været udstyret med, så der bliver ikke nogen forskel i, hvordan spillene kører. Udover de ændringer er konsollen den samme som den Switch vi alle kender. Den understøtter med andre ord alle de samme spil og tilbehør og skal også have samme batteritid som standardmodellen.

Se også: De bedste telefoner til gaming

Pris på Nintendo Switch OLED model

Nintendo Switch (OLED model) ligger på en pris på 350 dollars og kommer ud i handlen fra 8. oktober. Der er endnu ikke en dansk pris på Switch OLED-modellen. Den bliver en del af Nintendos Switch-familie sammen med standardversionern til 300 dollars og Lite-versionen til 200 dollars. Den kommer i den almindelige røde og blå kombination, men også en eksklusiv hvid version.

Læs også: 10 fantastiske PC- og konsolspil, der er blevet til mobilspil

Flere nyheder om temaet

Der er sket en del siden vi bragte artiklen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade sagen ligge. 11/6/2020 gik redaktionen videre og publicerede en artikel der stillede skarpt på 300.000 Nintendo-kontier hacket over hele verden – Forstættelsen om temaet kan læses her. Se også seneste nyt om temaet her..