Nu laver Huawei udstyr til gaming

Med to nye gamingskærme kaster Huawei sig officielt ud i at lave udstyr til gaming. Se Huawei MateView GT-skærmene her.

Nu laver Huawei udstyr til gaming

Vi ser stille og roligt Huawei have fokus på andet end mobiltelefoner, hvilket giver mening med den situation de er i lige nu. I går viste den store kinesiske elektronikproducent en række nye produkter frem samt deres nye økosystem, kaldet HarmonyOS. Til platformen var Huawei også klar med de første produkter, blandt andet Huawei Watch 3-smartwatch. Men der var også andet nyt fra Huawei, som var ret interessant, nemlig udstyr til gaming.

Som vi forudsagde i går, så kaster Huawei sig nu officielt over udstyr til gaming. Og med det enorme marked gaming er lige nu og bliver i fremtiden, så giver det god mening. De første gamingprodukter fra Huawei var to skærme, den ene med en indbygget soundbar.

Læs også: Disse Huawei-telefoner får først HarmonyOS-brugerfladen

Huawei MateView GT – Buet ultrawide skærm

De to nye skærme er identisk, og så alligevel ikke. Den ene kommer nemlig med en soundbar indbygget, til dem som ønsker bedre lyd uden brug af hovedtelefoner. De nye skærme byder på buet design og en enorm størrelse.

Der er tale om en skærm på hele 34 tommer i 21:9-format med en opløsning på 3440×1440. Skærmen understøtter DCI-P3 og hvert enkelt panel er professionelt kalibreret til at have Delta E-værdi på <2. MateView GT har en maksimal lysstyrke på 350 nits og et kontrastforhold på 4000:1 samt HDR 10 samt en opdateringshastighed på 165 Hz.

Til spilscenarier leverer Huawei MateView GT en Dark Field Control-funktion. Ved at justere skærmens lysstyrke i svagt lys og overeksponerede scener kan det hjælpe spillere med hurtigt at få øje på modstandere. Derudover indeholder skærmen en Crosshairs-funktion, der er specielt designet til FPS-spil.

Læs også: Nu skal Samsungs telefoner skal være bedst til gaming

MateView GT med soundbar

MateView GT-skærmen til gaming kommer også i en udgave med soundbar. Her understøttes stereolyd og i ægte gamingstil, så er her selvfølgelig masser af RGB-lys.

Huawei MateView GT har et bredt udvalg af porte, inklusive et 3,5 mm lydstik til hovedtelefoner og mikrofoner, to HDMI 2.0-skærmporte, en DisplayPort 1.4-port, en USB Type C til opladning og en komplet funktion Type-C-port, der er unik i sin klasse. Der er deværre ingen HDMI 2.1, hvilket ville gøre det oplagt til PlayStation 5 og Xbox Series X.

Pris og tilgængelighed for MateView GT

Huawei MateView GT, med og uden SoundBar, kommer i handlen i Danmark til efteråret. De vejledende udsalgspriser bliver 3.999 kroner for MateView GT og 4.999 kroner for MateView GT med soundbar.

Se også: De bedste telefoner til gaming

Det videre forløb om Gaming

Der var endnu mere liv omkring temaet. Daniel Søgaard Hald gik videre med historien. 1/6/2021 publicerede vi nyheden; Nu skal Samsungs telefoner skal være bedst til gaming – Forstættelsen i sagen kan læses her. Få også seneste nyt i sagen ved at trykke her..