OnePlus’ Fnatic Mode-spilfunktioner skifter navn

OnePlus' Fnatic gaming-funktion får nu nyt navn. Navneskiftet skyldes, at samarbejdet med esportholdet Fnatic er ophørt.

Ovenstående video fortæller om Fnatic Mode på OnePlus-telefoner samt om samarbejdet mellem esportsholdet Fnatic og kinesiske OnePlus. Det samarbejde er nu ophørt, hvorfor funktionaliteten på OnePlus’ telefoner må skifte navn.

Se også: De bedste telefoner til gaming

Tilbage i 2019 blev der brugt masser af krudt på et nyt strategisk samarbejde mellem smartphoneproducenten OnePlus og esportsholdet Fnatic. OnePlus slogan, #neversettle, har nu prydet holdets trøjer i to år, men nu skal der gøres plads til en ny sponsor.

Samarbejde betød også, at OnePlus udviklede en såkaldt Fnatic Mode til deres smartphones, som gjorde gaming på telefonen lidt lettere og lidt sjovere. Indtil nu har selv de nyeste OnePlus-telefoner haft Fnatic Mode, men den er altså på vej ud. Det viser seneste betasoftware af producentens OxygenOS-software.

Kontrakten med Fnatic løb over to år og denne er nu udløbet. Selvom alt er godt mellem de to virksomheder, så har de valgt ikke at forlænge kontrakten:

“OnePlus’ partnership with Fnatic has come to its natural and mutual conclusion. Users of OnePlus devices who have enjoyed our Fnatic mode will continue to receive the same features and capabilities but under a new Pro Gaming Mode name. The naming update will transition across devices starting from the 6 series. Fnatic has been a supportive partner to OnePlus, and we look forward to the opportunity to collaborate again in the future.”, siger OnePlus til XDA-developers.

Læs også: Kommer OnePlus 9 med en oplader? Her er svaret

Pro Gaming Mode tager over

I stedet tager “Pro Gaming Mode” over for Fnatic Mode. Her er ikke tale om andet end et navneskifte, hvilket betyder, at der er alle de samme funktionaliter, samt OnePlus fortsat vil udvikle på det. Langt de fleste smartphoneproducenter har efterhånden udviklet deres egne gaming-funktioner. Og det forstår man udmærket, når man ser hvor populært gaming er på telefoner.

OnePlus har bekræftet, at Fnatic-brandingen fjernes fra alle telefoner, OnePlus 6-serien og frem. Interessant nok vil OnePlus 5 og OnePlus 5T fortsat have den ældre ‘Fnatic Mode’ branding, da disse telefoner ikke længere modtager softwareopdateringer.

Den kommende OnePlus 9-serie, som præsenteres den 23. marts, bliver dermed de første med Pro Gaming Mode præinstalleret.

Se også: Nyt om gaming på telefoner

Efterfølgende nyt om temaet

Efterfølgende kom der mere nyt til historien. Daniel Søgaard Hald fortsatte fortællingen. 8/3/2021 publicerede redaktionen nyheden; Kommer OnePlus 9 med en oplader? Her er svaret – Følg den videre udvikling her. Se de seneste nyhede om temaet her.