På en YouTube-kanal kaldet Moore’s Law is Dead blev specifikationer på den kommende PlayStation 5 for nylig lækket. Ifølge Insider Gaming stammer de PS5 Pro-detaljer fra dokumentation, som Sony selv for nylig har sendt ud til tredjepartsudviklere. Med andre ord skulle der være hold i oplysningerne.
Læs ogsåNyt rygte: Nintendo Switch 2 kommer i marts 2025
Får markant bedre ydeevne
Man skal selvfølgelig tage oplysningerne med et gran salt, men netop Tom Henderson har en ret god historik, når det kommer til lækager. I 2022 rapporterede han, at Sony arbejdede på en “ægte professionel controller” til PS5. Det var to måneder, før DualSense Edge officielt blev annonceret.
Han afslørede også, at Sony var klar til at udgive en version af konsollen med et aftageligt diskdrev et helt år før, Sony introducerede den mindre og lettere PlayStation 5 Slim-model.
Baseret på de oplysninger, der er lækket om PlayStation 5 Pro indtil videre, vil den tilbyde forbedret opdateringshastighed ved 4K-opløsning samt en “performance mode” i 8K-opløsning. Den forventes også at kunne gengive spil op til 45 procent hurtigere og have ray tracing-funktioner, der er to til tre gange hurtigere.
Desuden viser Moore’s Law is Dead i videoen, at den vil have en GPU med 67 teraflops ydeevne, hvilket indikerer hurtigere hastigheder og bedre grafik generelt.
Tom Henderson siger, at Sony satser på at udgive PS5 Pro op til julesalget – sandsynligvis for at drage fordel af det øgede salg på det tidspunkt. Det kan dog stadig ændre sig, afhængigt af om Sony føler, at der ikke har været nok udgivelser af førstepartstitler i år.
Salgstallene for PlayStation 5 er dalende
Læs ogsåSalget af PlayStation 5 falder – PS5 Pro kommer i 2024