Sammenlignes med tobaksproducenter: Vores børn er afhængige af Fortnite

En gruppe forældre mener, at deres børn har symptomer på afhængighed af spillet Fortnite – advokat sammenligner Epic Games med tobaksproducenter.

Sammenlignes med tobaksproducenter: Vores børn er afhængige af Fortnite

En gruppe forældre mener, at deres børn har symptomer på afhængighed af spillet Fortnite – de hverken spiser, sover eller vil i bad på grund af spillet.

En canadisk dommer har netop givet grønt lys til en gruppe forældre, der vil sagsøge Epic Games for at gøre deres børn afhængige af spillet Fortnite. Børnene vil hverken spise eller gå i bad, fordi de er besatte af Fortnite, lyder det.

Se også: Bedste telefoner til gaming

Børn alvorligt afhængige af Fortnite

Tilbage i juli blev den canadiske dommer kontaktet af tre forældre, hvis børn tilsyneladende var alvorligt afhængige af Fortnite og holdt op med at spise, sove og tage brusebad som følge heraf. Det skriver BBC News.

Retten har så tilladt gruppesøgsmålet mod Epic Games, da denne mener, at forældrenes anklager ikke “useriøse eller åbenlyst ubegrundede”, da de bliver understøttet af tilstrækkelige og specifikke påstande om eksistensen af risici eller endda farer, der skyldes brugen af Fortnite.

Se også: Hvordan påvirker teknologi børn?

Epic Games har samme ansvar som tobaksproducenter

Advokaten for det firma, der har anlagt sagen på forældrenes vegne, sammenligner Epic Games med en tobaksproducent og forklarer, at det juridiske ansvar “grundlæggende er det samme”.

Retten mener ikke, at der nødvendigvis er tale om, at spillets skabere bevidst har gjort spillet afhængighedsskabede, men det udelukker ikke, at spillet alligevel er vanedannende.

Se også: Bredbånd til gaming

Epic Games afviser anklagerne: Forældre kan selv styre det

Epic Games mener ikke, at søgsmålet er gyldigt og forklarer, at forældrene selv kan tracke børnenes spilletid og forældrene kan kræve deres tilladelse inden spillet kan købes.

Fortnite har omkring 80 millioner aktive spillere om måneden.