Xbox Series X klar til salg 10. november – pris og forudbestilling

Microsoft har langt om længe meldt nyt ud om de nye spillekonsoller. Her får du pris, salgsstart og forudbestilling for Xbox Series X og den billige Series S.

Xbox Series X klar til salg 10. november – pris og forudbestilling

Mens vi venter på Sony og deres pris på PlayStation 5, så er Microsoft kommet dem i forkøbet. Nu er der nemlig kommet spændende informationer ud fra Microsoft selv om lanceringen af deres to nye spillekonsoller. Det betyder, at vi nu kan oplyse om officiel dansk pris på Xbox Series X og Series S samt hvornår de lander i butikkerne og hvornår forudbestilling begynder.

Læs også: Microsoft gør klar til at sælge Xbox Series X

Xbox Series X får pris på 3.899 kroner

Ifølge Microsoft Danmark, så lander den danske pris på den hurtigste af de nye spillekonsoller, Xbox Series X, på 3.899 kroner. Til den pris får man den mest kraftfulde Xbox nogensinde. Sammen med topmodellen kommer også en mindre Xbox Series S, som koster 2.399 kroner.

Xbox Series X byder på en specialdesignet processor, der udnytter AMD’s nyeste Zen 2- og RDNA 2-arkitekturer. Konsollens nye SOC-system (System On a Chip) er fra bunden designet med fokus på hastighed og ydeevne. Det har 12 teraflop processorkraft og en kompatibilitet, der dækker fire generationer af spil. Spillene til Xbox Series X vil blive afviklet i ægte 4K i op til 120 fps, men konsollen understøtter helt op til 8K.

Xbox Series S er designet til at spille næste generations spil i et mere kompakt ydre og til en billigere pris med mindre GPU-ydelse, hvor spil afvikles ved en lavere opløsning end Series X.

Læs også: Microsoft bekræfter billig ny Xbox og dens pris

Forudbestil Xbox Series X fra den 22. september

Både Xbox Series X og Series S er klar til salg i de danske butikker 10. november. De kan forudbestilles allerede fra den 22. september.

Vi forventer PlayStation 5 bliver dyrere end Xbox Series X, men spørgsmålet er hvor meget. Sony forventes at afsløre nyt omkring salgstart og pris på PS5 meget snart.

Læs også: PlayStation 5: Alt du skal vide om Sonys spillekonsol

 

Efterfølgende nyt i sagen

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald fastholdt sit fokus på emnet. 8/9/2020 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med sagen; Microsoft bekræfter billig ny Xbox og dens pris – Det videre forløb i sagen finder du her. Tjek også seneste nyt om temaet her.