Google Maps hjælper snart med at finde parkeringspladser

Google Maps kan inden længe hjælpe dig med, at finde en parkeringsplads i nærheden af din destination.

Google Maps hjælper snart med at finde parkeringspladser

Det er aldrig sjovt at lede efter en parkeringsplads. Specielt når man skal et sted hen, man ikke har været før, hvor man skal bruge tid på at lokalisere parkering tæt på destinationen. Nogle parkerings apps, som Parkman, hjælper allerede med dette, men nu er Google Maps også på vej til Danmark med en løsning. 

Læs også: ParkOne og MobilePay samarbejde giver billigere parkering


Det fungerer på den måde, at halvvejs på din tur vil en pop-up dukke op i bunden af skærmen, som foreslår parkering i nærheden af din destination.

Beskeden er tidsbegrænset, så vælger man at ignorere den, så forsvinder den automatisk. Vælger man i stedet “Tilføj stop”, så vi man blive dirigeret til den anbefalede parkeringsplads.

Det er ikke en funktion man selv kan slå til eller fra, men dukker automatisk op.

google maps parkering hjælp
En pop-up i bunden af app’en viser, hvor der kan være ledige P-pladser. Trykker man ikke på “tilføj stop”, så forsvinder den automatisk igen efter noget tid. Foto: Google

Hvornår denne funktion kommer til Danmark ved vi endnu ikke, men som med så mange andre af Googles nye funktioner, så vil den være der lige pludselig.

Læs også: Nu viser Google Maps parkeringsforholdene i København