Guide: Sådan kommer du let i gang med dit smart-hjem
Er du også blevet interesseret at at bygge et smart-hjem? Så er du ikke den eneste, for det er et populært marked, hvor der hele tiden kommer nye produkter til. Men det kan også være uoverskueligt at komme i gang med. Hvad skal man have, hvilke produkter skal man starte med og hvordan sættes det hele op? Her fortæller vi ganske kort om det, og forsøger at give dig en let start til at komme i gang med dit eget smart-hjem.
Læs også: LIFX klar med smartere lys til hjemmet
Hvad er et smart-hjem?
Et smart-hjem, også kaldet for et smarthome, er et relativt nyt koncept, hvor den grundlæggende idé er, at vi skal bruge mindre tid på at styre tingene i hjemmet. Det er et teknologisk område, som er i rivende udvikling og som dermed løbende forbedres. I et smart-hjem er produkterne forbundet til et hjemme-WiFi og ofte også til internettet, hvilket giver mulighed for at styre det fra sofaen eller på vejen hjem fra svigermor.
Det smarte hjem kan mere end at gøre dagligdagen lidt simplere. Det kan gøre livet lettere for ældre, som bor alene og måske har svært ved at komme rundt, og det kan også hjælpe på vej til en billigere elregning.
Det hele kan enten styres med en mobiltelefon, en tablet eller en smart-højtaler. Den smarte højtaler er udstyret med en digital assistent, som tager imod talekommandoer, som for eksempel “tænd lyset i stuen”. Nogle smart-højtalere, som Google Nest Hub, har derudover en skærm, hvor man kan styre ting i smart-hjemmet. En af fordelene ved det smarte hjem er muligheden for automatisering. Herved menes der, at tingene i hjemmet er indstillet til at gøre forskellige ting, efter et skema som du har planlagt. Det kan for eksempel være en morgenrutine, hvor rullegardinerne automatisk rulles op, lyset tændes gradvist, der skrues lidt op for varmen og radioen starter med at afspille radioavisen. Der er ufatteligt mange muligheder.
Inden man går i gang med at bygge det smarte hjem, er det en god idé at vælge en platform, som det skal bygges på.
Læs også: Samsung lancerer SmartThings i Danmark
Google Home, SmartThings og HomeKit
Som fortalt, så er der mange måder at styre et smart-hjem på. Men inden hjemmet kan styres, så skal en platform vælges, som skal være kernen bag det hele. Og her er der flere muligheder, hvor de tre mest populære er Google Home, Samsung SmartThings og Apple HomeKit.
Vi har lavet tre begynderguides, med inkluderede tips og tricks, til de tre platforme:
- Byg et smart-hjem med Google Home
- Byg et smart-hjem med Samsung SmartThings
- Byg et smart-hjem med Apple HomeKit
Hvad kan et smart-hjem?
Det smarte hjem kan allerede rigtig mange ting og der kommer hele tiden nye funktioner og produkter til. Nogle af de mest populære produkter er lyspærer og lamper, termostater, elektriske rullegardiner, højtalere, stikkontakter og robotstøvsugere. Og der findes mange flere derude; græsslåmaskiner, dørklokker med video, kameraovervågning og meget mere.
Læs også: Test af IKEA Trådfri – smart styring af lys
Ovenstående produkter kan sættes op til automatisering, så du slipper for at gøre arbejdet. Det kan være automatisk styring af varmen i hjemmet, hvor man kan spare både tid og penge. Det kan også være styring af hjemmet, når man ikke er der. Har familien været ude at rejse og er på vej hjem til et iskoldt hjem, så kan man på vejen starte opvarmningen. Der er mange muligheder.
En vigtig opgave, når der skal bygges et nyt smart-hjem, er at tænke over hvilke produkter, som kan gøre livet lettere for dig og familien. Start med de smarte lyspærer og få en fornemmelse af hvordan det fungerer. Herefter får du automatisk en idé om, hvilke produkter kunne give mening hos jer. Vi håber denne guide hjælper dig til, at komme godt og let i gang med dit smart-hjem.
Læs også: De fem bedste smartprodukter til hjemmet
Efterfølgende nyt i sagen
Få den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om emnet. Daniel Søgaard Hald gik videre med historien. 20/5/2020 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med en vinkel omkring OnePlus 8 sætter barren højt for prisvenlige flagskibe i 2020 – Den kan læses her. Se også seneste nyt om temaet her.