HD-videotelefoni kommer til fladskærmen
I 2010 vil det være muligt at foretage videotelefoni i HD-kvalitet (7020p) via fladskærmen i stuen. Sådan lyder udmeldingen fra Skype.
I samarbejde med Panasonic og LG har firmaet således udviklet nogle specielle Skype-kompatible fladskærme, der blandt andet kan give adgang Skype-chat, -opkald og -videoopkald, når først tv’et er forbundet til internettet.
Fladskærmene forventes at komme på markedet i midten af 2010, og både LG og Panasonic har udviklet nogle specialdesignet HD-webkameraer, der er nødvendige for at kunne benytte HDvideotelefoni.
HD-videotelefoni virker også på computeren
Det er imidlertid ikke kun på fladskærmen, at videoopkald i HD bliver tilgængeligt. Det kan også virke på Windows-pc’er.
Det kræver dog et HD-webkamera, en pc med minimum 1,8 GHz dual-core processor og Skype 4.2 Beta til Windows.
Skype oplyser, at der i begyndelsen af 2010 vil komme nye HD-kameraer i firmaets webshop. Det billigste koster 69 dollars – det vil sige cirka 350 kroner – men det har ingen mikrofon. Samme model med indbygget mikrofon koster 99 dollars – det vil sige cirka 500 kroner.
Skype anbefaler, at man har en internetforbindelse med minimum 1 Mbit/s i både up- og download, hvis man vil benytte sig af HD-videotelefoni. Det er uanset, om det er via pc’en eller fladskærmen.
Sammenlign mobilselskabernes priser på Taletid, Mobildata & Roaming