HTC Touch2 er lige på trapperne
HTC har annonceret selskabets første telefon med det nye Windows Mobile 6.5.
Der er tale om den såkaldte Touch2-model, som har fået lagt HTC’s egen brugerfalde – Touch FLO – hen over Windows-styresystemet.
Der selvfølgelig adgang til applikationsbutikken Windows Marketplace og til Microsofts nye ‘My Phone’-tjeneste, der giver mulighed for automatisk at sikkerhedskopiere og synkronisere billeder, musik, kontakter og SMS-beskeder gratis fra Touch2 til internettet.
HTC har endnu ikke løftet sløret for specifikationerne, men meget kunne tyde på, at Touch2 er den samme telefon som HTC Mega, der har fået meget omtale på rygtebørsen.
Hvis rygterne om Mega taler sandt, så er der tale om en 2,8″ QVGA-touchscreen, et 3,2 megapixels-kamera, Bluetooth, Wi-Fi, A-GPS, Turbo 3G og en 528 MHz Qualcomm-processor.
HTC Touch2 vil være tilgængelig på en række europæiske og asiatiske markeder i begyndelsen af 4. kvartal 2009.