Indbygget AI i Qualcomm-modemmer forbedrer ydeevnen

Ved at bruge kunstig intelligens som en slags konstant tekniker ved samtlige modemmer kan Qualcomm forbedre WiFi-signalet betydeligt.

Indbygget AI i Qualcomm-modemmer forbedrer ydeevnen

Ved Qualcomms 5G Summit afslørede selskabet den voldsomme betydning, som kunstig intelligens, AI, har på ydeevnen i det seneste modem fra Qualcomms side, Snapdragon X70.

AI kan løse signal-problemer ved WiFi

Modemmet blev annonceret tidligere på året, og allerede der blev der talt om den indbyggede AI i modemmet. Det er dog først nu, Qualcomm fortæller om den effektivitet, AI’en byder på.

Ifølge Qualcomm øger den indbyggede AI den effektive rækkevidde af mmWave med 20 procent og forbedrer gennemløbet med 28 procent til 73 procent ved grænsen for celledækningen, alt efter forholdene.

Disse tal er et ret utroligt eksempel på, hvordan AI kan forbedre mulighederne for at løse ”signal”-problemer. Et modem kan lære at tolke ægte radiosignaler under forskellige forhold. Et træ kan for eksempel stå i vejen, eller måske stødte radiosignalet på en væg eller skulle passere gennem et materiale.

AI hjælper modemmet med at finde frem til det originale signal. Det svarer til at have en tekniker fra Qualcomm til at justere modemindstillingerne ved hvert enkelt modem med den forskel, at det sker automatisk og kontinuerligt takket være AI’en.

Kan give bedre forbindelse til biler

Qualcomm fortæller også, at deres modem er tilstrækkeligt smart til at kunne finde ud af, hvordan signalet kommer til at se ud i den nærmeste fremtid.

Det kan betyde bedre forbindelse i for eksempel biler på farten. Både 4G og 5G kan nyde godt af alle disse forbedringer, men det lader til, at 5G mmWave, der er den hurtigste 5G-form, er den, der får mest ud af det. Det skyldes, at den også er den mest komplicerede 5G-form, når det gælder dækning.

mmWave skal helst have direkte adgang til basestationen uden nogle forhindringer i vejen, og signalet bliver hurtigt svagere, hvis det kolliderer med noget på vejen.

Særligt relevant for mmWave-5G

Den ekstra ydeevne takket være AI er endnu mere relevant, når det gælder ”standalone mmWave”, altså uden støtte fra 4G eller 5G Sub-6.

Netop standalone mmWave kan være afgørende for at kunne forbinde et hjem til nærliggende fibernetværk og få rigtigt høje hastigheder uden at skulle lægge kabler eller grave huller.

Kort sagt er det en rigtig interessant udvikling, og vi kan forvente, at Qualcomm finjusterer sine neurale AI-netværk endnu mere i takt med at mere data bliver tilgængelig, og at modemmerne kan bruges i endnu større netværk.

 

Opfølgning af sagen

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. Daniel Søgaard Hald fastholdt sit fokus på emnet. 6/5/2022 blev bolden spillet videre med en nyhedsartikel med fokus på Test og anmeldelse af Hyundai IONIQ 5 – Følg det videre forløb her. Få også seneste nyt om sagen her.