Starlink-satellitterne indtager stjernehimlen

Elon Musks satellit-tog har netop passeret himlen over Danmark. I dag er der 360 satelitter i toget, som ender med at være 12.000 vogne langt.

Starlink-satellitterne indtager stjernehimlen

Så du også toget af satelitter over Danmarks stjernehimmel? En invasion fra rummet eller julemanden i hans kane – Man kunne hurtigt blive i tvivl om hvad det var. I virkeligheden var det 360 SpaceX-satelitter, som farede hen over stjernehimlen.

I en tid som denne, med ekstra klare og kolde natte, så var konvojen ekstra seværdig, og var faktisk lige så synligt som selveste Karlsvognen. Fik du ikke set det, så viser dig her hvordan du kan holde øje med toget af satelitter, som ganske ofte kan ses.

360 bliver til 12.000 satelitter

De 360 Starlink-satelitter er starten på Tesla-stifter, Elon Musks, projekt med at skabe lynhurtigt internet til konkurrencedygtige priser, primært til landområder hvor internet lige nu er en umulighed samt i områder hvor dækningen er mangelfuld og dyr. Projektet startede i 2015 og i 2027 er det planen at have hele 12.000 Starlink-satelitter opsendt. Der opsendes 60 satelitter ad gangen og allerede i år vil de 360 satelitter blive til 1400. Satellitterne vejer 227 kilo stykket, og når en satelit har tjent sin værnepligt, vil den styre mod atmosfæren, hvor den brænder op.

Læs også: 5G-master brændt ned: Coronavirus skyldes 5G, mener konspiratorer

Se Starlink-satelitterne på stjernehimlen

I videoen herunder kan du se Starlink-satelitterne bevæge sig henover stjernehimlen:

Rumskrot kan blive et problem

Selvom det er imponerende og ganske flot at se på, så er flere bekymrede for skrottet fra de mange satelitter. Starlink-satelitterne har som sagt en udløbsdato, hvorefter de vil skrotte sig selv, ved at brænde op i atmosfæren. Alligevel er det ikke sikkert hele satelitten når at brænde op, hvorefter delene vil ende i havene. Selvom de er udstyret med et system til undvigemanøvrer, så kan de stadig støde sammen med andre satelitter.

Og satelitter kommer der hele tiden flere af. Blandt andet har Amazon, OneWeb og mange andre planer om lignende projekter. I fremtiden kan vi måske ikke se stjernerne for bare satelitter?

Læs også: Mellemklassemobilerne får også 5G i år