iPad 2 giver nyt håb om Dual-Core iPhone
Efter den nye Apple iPad 2 er blevet præsenteret med microprocessoren A5 og Dual-Core-chip, giver det nyt liv til forhåbningerne om, at fremtidens iPhone også får Dual-Core indbygget. Det skriver Computerworld.
Det er analytikere, der over for Computerworld spår om en Dual-Core iPhone. Om det bliver iPhone 5 der får Dual-Core, eller om vi skal vente endnu længere, melder historien ikke noget om.
A5-chippen giver et boost til både grafik- og applikationsydelse, uden at gå på kompromis med batterilevetiden, siger analytikere. A5 giver dobbelt så meget CPU-kraft og ni gange så meget grafik-ydelse som sin forgænger A4, fortalte Apple under præsentationen af iPad 2.