iPhone 12 Pro Max i sammenligning med Android-topmodeller
Med fire nye iPhones på markedet bliver der skrevet side op og side ned om de nye iPhone 12-modeller og deres nye funktioner. Ud af de fire modeller er iPhone 12 Pro Max den nye topmodel, som skal konkurrere side om side med det bedste Android-producenterne kan præstere. Og hvordan klarer den sig der? Vi sammenligner her iPhone 12 Pro Max mod Samsung Galaxy Note 20 Ultra, OnePlus 8 Pro og Motorola Edge+.
Læs også: iPhone 12 Pro Max er officiel – den største iPhone nogensinde
iPhone 12 Pro Max mod Android-flagskibe
Med den nye iPhone 12 Pro Max har Apple forsøgt at gøre iPhonen endnu mere fristende for Android-brugerne. Skærmstørrelsen er nu oppe på 6,7 tommer og den er den største iPhone nogensinde. Men den er altså langt fra den største på markedet.
I 12 Pro Max finder vi bedre kameraer med større zoom og så er designet (endelig) nyt. Vi skal helt tilbage til iPhone X siden designet ændrede sig på iPhone og det er altså noget man oplever efter hver eneste generation hos Android-producenterne.
iOS, brugerfladen i iPhone, er nu også blevet mere tillokkende for Android-brugerne. Med påstanden om bedre privatliv samt en håndfuld funktioner, som er direkte hentet fra Android, så er Apple ude efter dem der normalt køber Android-telefoner.
På de rå specifikationer kan iPhonen dog ikke helt være med. De fleste Android-topmodeller kommer i dag med en hurtigere skærmopdateringsfrekvens, og det er altså noget iPhone 12 Pro Max ikke kan prale med at have.
Se også: Find de bedste priser på iPhone 12
Se her hvordan iPhone 12 Pro Max klarer sig mod de bedste telefoner med Android i denne direkte sammenligning:
iPhone 12 Pro Max | Samsung Galaxy Note 20 Ultra | OnePlus 8 Pro | Motorola Edge+ | |
Dimensioner og vægt | 160.8 x 78.1 x 7.4 mm
228 gram |
164.8 x 77.2 x 8.1 mm
208 gram |
165.3 x 74.4 x 8.5 mm
199 gram |
161.1 x 71.4 x 9.6 mm
203 gram |
Skærm | 6,7 tommer OLED
2778 x 1284 pixel (458 PPI) 60 Hz Ceramic Shield |
6,9 tommer AMOLED
3088 x 1440 pixel (496 ppi) 120 Hz (Fuld HD) Gorilla Glass Victus |
6,78 AMOLED
3168 x 1440 pixel (513 ppi) 120 Hz Gorilla Glass 5 |
6,7 OLED
2340 x 1080 pixel (382 ppi) 90 Hz Gorilla Glass 5 |
Bagkamera | Hovedkamera:
12 MP f/1,6 OIS Ultra Vidvinkel: 12 MP f/2,4 120 grader Telefoto: 12 MP f/2,2 5x zoom Andet: TOF 3D LiDAR |
Hovedkamera:
108 MP f/1,8 OIS Ultra Vidvinkel: 12 MP f/2,2 120 grader Telefoto: 12 MP f/3 5x zoom Andet: N/A |
Hovedkamera:
48 MP f/1,8 OIS Ultra Vidvinkel: 48 MP f/2,2 116 grader Telefoto: 8 MP f/2,4 3x optisk Andet: 5 MP farvefilter |
Hovedkamera:
108 MP f/1,8 OIS Ultra Vidvinkel: 16 MP f/2,2 Telefoto: 8 MP f/2,4 Andet: ToF 3D |
Frontkamera |
12 MP f/2,2 |
10 MP f/2,2 | 16 MP f/2,5 | 25 MP f/2,0 |
Chipset | Apple A14 5nm | Exynos 990 7nm | Snapdragon 865 7nm | Snapdragon 865 7nm |
iPhone 12 Mini | Samsung Galaxy Note 20 Ultra | OnePlus 8 Pro | Motorola Edge+ | |
RAM og lagring | 6 GB RAM
128 – 512 GB NVMe |
12 GB RAM
128 – 512 GB UFS 3.0 |
8 – 12 GB
128 – 256 GB UFS 3.0 |
12 GB
256 GB UFS 3.0 |
Netværk | Wi-Fi 6 2G, 3G, 4G LTE og 5G |
Wi-Fi 6 2G, 3G, 4G LTE og 5G |
Wi-Fi 6 2G, 3G, 4G LTE og 5G |
Wi-Fi 6 2G, 3G, 4G LTE og 5G |
Sikkerhed | Ansigtsgenkendelse (3D)
IP68 |
Ansigtsgenkendelse (2D)
Fingeraftrykslæser i skærmen IP68 |
Ansigtsgenkendelse (2D)
Fingeraftrykslæser i skærmen IP68 |
Ansigtsgenkendelse (2D)
Fingeraftrykslæser i skærmen |
Batteri | N/A
20W opladning 15W trådløst |
4500 mAh
25W opladning 15W trådløst |
4510 mAh
30W opladning 30W trådløst |
5000 mAh
18W opladning 15W trådløst |
Software | iOS 14 | Android 10
One UI |
Android 11
OxygenOS 11 |
Android 10 |
Farver | Silver, Graphite, Gold, Pacific Blue | Mystic Bronze, Mystic Black, Mystic White | Glacial Green, Ultramarine Blue, Onyx Black | Smokey Sangria, Thunder Grey, Baltic Gray |
Andet | Stereohøjtalere
Bluetooth 5.0 |
Stereohøjtalere
Bluetooth 5.0 |
Stereohøjtalere
Bluetooth 5.1 |
Stereohøjtalere
Bluetooth 5.1 |
Vejledende pris | 9.699 kroner | 10.199 kroner | 6.999 kroner | 7.999 kroner |
Køb iPhone 12 Pro Max eller Android-topmodel?
Om det er de vildeste Android-telefoner eller den nyeste iPhone 12 Pro Max, så støder vi på nogle høje priser. Faktisk er Samsungs Galaxy Note 20 Ultra den dyreste, mens OnePlus 8 Pro er den billigste af de fire.
Kigger man kun på specifikationerne, så er det fire ret ens mobiltelefoner. Men iPhone 12 Pro Max byder på mindre RAM, langsommere skærmopdateringsfrekvens og ingen fingeraftrykslæser. Derudover er batteriet også forventet at være mindre. En ting er hvordan de ser ens ud på papiret, noget andet er hvordan de klarer sig i test. Vores test af iPhone 12 Pro Max kan i selvfølgelig se frem til, ligesom vi har testet de tre andre telefoner i denne sammenligning.
Konkurrenterne til iPhone 12 Pro Max kan dog nu fås til nogle lidt sjovere pris. Fx er Samsung Galaxy Note 20 Ultra under 9.000 kroner og Motorola Edge+ er faldet 1.000 kroner. Når man engang skal sælge videre, så holder iPhones dog bedre prisen.
Skal du forudbestille og købe en iPhone 12 Pro Max? Jeg må indrømme at den ser mere fristende ud end nogensinde før, hvis man kigger på specifikationer og Apples iOS 14. Men mit bedste råd er at vente. Vent til vores og andres anmeldelser af iPhone 12 Pro Max lander, hvor vi har haft mulighed for direkte at sammenligne med konkurrencen fra Android. For konkurrencen er større end nogensinde før.