iPhone 12 Pro Max er officiel – den største iPhone nogensinde

Apple har lanceret deres største iPhone nogensinde, iPhone 12 Pro Max. iPhone 12 Pro-serien kommer i to størrelser med 5G, nyt design, bedre kamera og hurtigere ydelse. Her er hvad du skal vide om flagskibet iPhone 12 Pro og Pro Max.

iPhone 12 Pro Max er officiel – den største iPhone nogensinde

Apple fineste og dyreste iPhone har nu fået en efterfølger: iPhone 12 Pro. iPhone 12 Pro får nyt design, bedre ydelse, bedre kamera, 5G og ikke mindst en større skærm. Faktisk er iPhone 12 Pro Max den største iPhone nogensinde.

Vi skal helt tilbage til iPhone X fra 2017 siden Apple sidst opdaterede designet på iPhone. iPhone 12 Pro introducerer et nyt design, som minder om en moderne udgave af iPhone 4 med en flad ramme – selvfølgelig i rustfrit stål.

Læs også: iPhone 12 lanceret med 5G, bedre ydelse og OLED-skærm

Den største skærm nogensinde i en iPhone

iPhone 11 Pro-serien kom med 5,8 og 6,5 tommer skærme, hvor dette års iPhone 12 kommer med 6,1 tommer og hele 6,7 tommer.

Det er stadig samme Super Retina XDR-skærme med en lysstyrke på op til 1200 nits og her er altså ingen 120 Hz-skærmopdateringsfrekvens. Pro-modellerne kommer med samme design som den billigere iPhone 12, men rammen er i rustfrit stål. iPhone 12 Pro og Pro Max kommer i fire forskellige farver: grafitgrå, sølv, guld og stillehavsblå.

iPhone 12 Pro og Pro Max kommer med Apples nye A14-chipset, som vi også finder i den nye iPad Air 2020 og iPhone 12. Det nye chipset bygger på 5nm teknologi og er de hurtigste fra Apple nogensinde, med op til 50 procent bedre ydelse.

Og her er selvfølgelig også 5G ombord, men det er kun amerikanske modeller som understøtter mmWave.

iPhone 12 Pro
Et godt overblik over nyhederne i iPhone 12 Pro.

Stadig et tredobbelt kamera

Bagsidens kamera i iPhone 12 Pro består stadig af tre sensorer; et hovedkamera, ultra vidvinkel og telefoto. Hovedkameraet er et mere lysstærkt ƒ/1,6 blænde, som Apple siger tilbyder 27 procent forbedret ydeevne i svagt lys. Den nye telefotolinse giver op til 4 x optisk zoom. Senere på året kommer Apple med en ProRAW-funktion, som lader brugerne justere skarphed, farver og mere.

Ny trådløs Magsafe-opladning

Med iPhone 12 og 12 Pro bringer Apple MagSafe opladeren tilbage -bare til iPhones. iPhone 12 og 12 Pro har en indbygget magnet, som fastholder den trådløse oplader i den korrekte position. De nye trådløse opladere og tilbehør kommer i flere former.

Det betyder samtidig at Apple har fjernet både hovedtelefoner og strømadapter fra salgsæsken.

Se også: De bedste priser på iPhones

iPhone 12 Pro
iPhone 12 Pro og iPhone 12 Pro Max

Pris og forudbestilling på iPhone 12 Pro

iPhone 12 Pro starter ved 8.899 kroner for 6,1 tommer og 128 GB lagerplads. Her det fulde overblik:

  • iPhone 12 Pro: 128 GB for 8.899 kroner, 256 GB for 9.799 kroner og 512 GB for 11.599 kroner.
  • iPhone 12 Pro Max: 128 GB for 9.699 kroner, 256 GB for 10.599 kroner og 512 GB for 12.399 kroner.

iPhone 12 Pro kan forudbestilles fra den 16. oktober og iPhone 12 Pro Max fra den 6. november. iPhone 12 Pro er tilgængelige i butikkerne fra fredag den 23. oktober og iPhone 12 Pro Max fås i butikkerne fra fredag den 13. november.

Se også: Pris og tilgængelighed på iPhone 12 Pro

Artiklen opdateres løbende…

Mere nyt om iPhone

Næste historie om emnet er også interessant. Daniel Søgaard Hald kørte videre med bolden. Efterfølgende d. 13/10/2020 publicerede vi en ny vinkling på emnet iPhone 12 lanceret med 5G, bedre ydelse og OLED-skærmKlik her for at læse artiklen.. Se også seneste nyt om temaet her.