iPhone 15: Apple vil sige farvel til fysisk sim-kort
Et farvel til sim-kortet, som de fleste kender det? Kommer iPhones fremover uden fysisk sim-kort, går der ikke længe før Android-producenter følger trop.
Det kunne meget vel tyde på, at Apple gør klar til at fjerne endnu en port fra deres iPhones i flere lande fremover. iPhone 15-serien kan nemlig blive de første iPhones herhjemme, der ikke længere vil have plads til et fysisk sim-kort.
Se også: Test af nyeste mobiltelefoner
iPhones kun med e-SIM
Da Apple lancerede iPhone 14-serien havde lige, ligesom tidligere iPhones, mulighed for både fysisk sim-kort og det nyere elektroniske sim-kort (eSIM). Men i USA blev iPhone 14 de første iPhones nogensinde, der udelukkende kunne benyttes e-SIM i. Med en kommende ny iPhone-serie på vej, iPhone 15-serien, kunne Apple udvide dette til flere lande.
De nyeste rygter kommer fra det franske nyhedsmedie iGeneration, som citerer anonyme personer med indsigt i sagen, der siger, at “iPhone 15 og 15 Pro også kan blive frigivet uden fysisk SIM-kort i Frankrig og andre EU-lande”. Det kunne altså meget vel betyde, at Apple bringer den sim-kort-løse iPhone til Europa til september.
Udbydere i mange lande har styrket deres eSIM-infrastruktur i løbet af de sidste mange år, hvilket i høj grad skyldes Apples voksende afhængighed af teknologien. Mange Android-telefoner understøtter i dag også eSIM, men primært telefoner i den dyrere ende. Herhjemme understøtter mange teleselskaber også eSIM. Du kan læse mere om danske teleselskaber og eSIM her.
Det er stadig kun rygter, så Hvorvidt Apple også vil anvender denne strategi i andre lande i Europa og resten af verden er endnu uvist. Det kunne dog ligne Apple at skære ned på omkostningerne, ved kun at lave en model uden sim-kort bakke.
Se også: Tjen gode penge på brugte iPhones
Hvad er eSIM egentlig?
Men hvad er det der eSIM egentlig og hvad vil det betyde, hvis iPhonen fremover udelukkende kommer med mulighed for det? Det betyder først og fremmest, at man ikke længere kan komme et fysisk sim-kort i telefonen, men at man typisk scanner en QR-kode, for at aktivere et nyt abonnement.
Men hvilke andre fordele og ulemper kommer med et eSIM? Du kan læse meget mere om eSIM her.
Se også: En billig iPhone er en brugt iPhone
Andre rygter om iPhones 15?
Apples iPhone 15-serie forventes, traditionen tro, at blive lanceret til september. Her forventes den at blive den første uden en Lightning-indgang, der i stedet er skiftet ud med USB-C. Den kunne også få et opdateret design, hurtigere ydeevne, bedre kamera. Men der går samtidig rygter om, at iPhone 15 kan blive endnu dyrere end iPhone 14-serien, der fik en seriøs prisstigning. Og til sidst kunne iPhone 15 altså også opgive det fysiske sim-kort.
Se også: Nyheder om smartphones