Google Fit får helt nyt design

Sundhedsapp'en og aktivitetstrackeren, Google Fit, får nu helt nyt design til både mobilen og Wear OS ure.

Google Fit får helt nyt design

Der er stor fokus på sundhed i både iOS og Android. Google ser nu ud til at gøre deres sundhedsapp, Google Fit, klar til de kommende Pixel telefoner lanceres. Pixel 3 og Pixel 3 XL forventes nemlig lanceret inden længe, og muligvis sammen med en nyt Pixel smartwatch. Et smartwatch som måske indeholder Qualcomms næste wearable chipsæt.

Det er et fuldt redesign og endda en introduktion til nye funktioner, man finder i den kommende Google Fit app. Der vil fremover blive fokuseret på Move Minutes og Heart Points. Google har nemlig arbejdet sammen med WHO og AHA (American Heart Association), for bedre at forstå videnskaben bag fysisk aktivitet.

Samsung lancerer nyt smartwatch: Galaxy Watch

Move Minutes er et samlet overblik over det antal minutter, som du bevæger dig på en hel dag. Man kan desuden opsætte et dagligt mål. Heart Point giver point for hver aktivitet, som får din puls til at stige, fx løb, cykling, hurtig gang osv. 

For at opnå målet, som er anbefalet af WHO og AHA, skal man bevæge sig minimum 30 minutter hver dag. Det vil resultere i bedre søvn, bedre velvære og mindske risikoen for hjerteproblemer.

Google Fit kan automatisk opfange dine aktiviteter, når du har din mobil eller dit Wear OS ur på dig. Men der er også mulighed for, at man manuelt kan indtaste aktiviteter. Bruger du en anden app til at tracke GPS aktiviteter, så kan de for det meste også automatisk importeres til Google Fit. Disse apps har integreret deling med Google Fit:

  • Strava
  • Runkeeper
  • Endomondo
  • MyFitnessPal

Efterhånden som du får brugt app’en, vil den automatisk komme med forslag til, hvordan du kan opnå dine opsatte mål.

En bruger på Reddit har allerede modtaget opdateringen:

google fit reddit
En bruger på Reddit har allerede modtaget den nye Google Fit app. Foto: Reddit.com

Personligt har jeg ikke modtaget opdateringen endnu. Google selv meddeler at opdateringen ruller ud til alle i løbet af denne uge. 

Læs også: Her er de bedste træningsapps til iOS og Android [TIP]