Google kæmper med Android-sikkerhedsbrist

100.000 Android-enheder menes stadig at være inficeret med malware og trojanske heste efter kæmpe sikkerhedsbrud.

Google kæmper med Android-sikkerhedsbrist

Google kæmper stadig med inficerede Android-enheder efter, at over en kvart million smartphones blev ramt af malware og trojanske heste via Android Market. Det skriver Politiken.dk.

I begyndelsen af marts kom 58 skadelige applikationer online i Android Market, og Google har siden kæmpet med at få slettet applikationerne.

Grunden til at 100.000 Android-mobiler stadig kan være smittet er, at Googles sikkerhedsopdateringer skal igennem mobilproducenterne før mobilerne bliver opdateret.

Dette kan være en langsommelig proces, hvor teleselskaberne også kan forhindre opdateringerne grundet problemer med hvordan de påvirker netværket.