Google Pixel 2 – specifikationerne er ude
Googles Pixel-telefoner har på mange måder bevist, at søgegiganten skal tages seriøst når det kommer til telefoner. Telefonerne hørte på mange måder til den absolutte top blandt smartphones med Googles mest avancerede software. Den store, bredde kommercielle succes er dog udeblevet.
Se også: Kun 1 million Google Pixel-smartphones solgt efter 8 måneder
Med anden generation af Pixel telefonerne synes tech-giganten igen at satse på toptelefoner i to formater. Det er mediet XDA-developpers der detaljerer hvordan Googles nye telefon vil se ud, ud fra informationer som de vurderer som værende troværdige.
Størst bliver ’Taimen’ med et kæmpemæssigt 5,99 tommers display med 1440p opløsning. Kanterne omkring displayet bliver smallere end tidligere, hvilket kan få telefonen til at nærme sig den oprindelige Pixel XL’s dimensioner, til trods for det store display.
Den store telefon ledsages af den mindre ’Walleye’-enhed som deler den mindre Pixels dimensioner. Her er et 4,97 tommer stort display med Full HD opløsning.
Begge telefoner vil i år rumme et sæt stereotelefoner og et jackstik til hovedtelefoner. Her nævnes intet om vandtæthed, hvilket kan antyde, at Pixel-telefonerne heller ikke bliver vandtætte i år.
Telefonduoen drives frem af dagens kraftigste processor fra Qualcomm: en octa-core Snapdragon 835 med 2,45 GHz frekvens. Dertil følger 4GB RAM til begge modeller, 64GB lagerplads til Walleye samt 128GB lager til den store Taimen.
I Taimens foreløbige software bliver en særlig ’Nexus Imprint’-feature nævnt i stedet for den regulære fingeraftrykslæser, hvilket undrer, siden samme funktion omtales som ’Pixel Imprint’ i den mindre Walleye. Googles Nexus-historie kan derfor ikke være helt afsluttet.
Hvornår Google vil fremvise den nye serie er dog fortsat uvist. En lancering omkring oktober synes dog sandsynlig i forhold til Googles tidligere lanceringer.