Google Pixel lanceret i smug – her er nyhederne

Seneste læk om Google to stjernetelefoner giver en meget præcis idé om, hvad telefonerne vil byde på. Her er nyhederne.

Google Pixel lanceret i smug – her er nyhederne

Det er først i morgen, at Googles to nye smartphones skulle have deres debut – men et læk fra e-forhandleren Carphone Warehouse’s hjemmeside, giver et fuldt indblik i, præcis hvad Google vil byde på med de to Pixel-mobiler.

Oplysningerne er uofficielle, men er baserede på Googles slagsmateriale og ud fra denne kan det ses at de vil dele et fælles look, en spritny topprocessor, samt nogle endnu uudgivne software-funktioner.

Se også:  Google Pixel og Pixel XL – de fulde specs er lækket

Google Pixel Pixel XL
Google Pixel får et nyt metal-look. Foto: Google

Et nyt ydre

Med undtagelse af sidste års topmodel, Google Nexus 6P, er det længe siden at søgegiganten har svøbt sin telefoner i et eksklusivt metalydre.

Det bliver dog intet mindre end fuldt metaljakkesæt til de to mobiler som får en afrundet metalkappe. Eneste brud, bliver en flade på bagsiden som vil gemme på antenner, kamera samt en fingeraftrykslæser.

Telefonerne vil blive mindre end i sidste års to Nexus telefoner, med displays der skrumper med 0,2 tommer i forhold til Nexus 5X og Nexus 6P. Det gør, at den mindste Pixel-mobil får et 5 tommers Full HD display, mens den største byder på 5,5 tommer Quad HD.

I modsætning til tidligere Nexus-telefoner, er det alene Googles navn der står på mobilen. Selvom det rygtedes, at det er taiwanesiske HTC der står bag produktionen, er Pixel nu et rent Google-produkt.

Se også:  Så kom de første skarpe billeder af Google Pixel

Google Pixel Pixel XL
Google Pixel bliver kraftigere end nogensinde. Foto: Google

Opdaterede kræfter

Under motorhjelmen er det en udboret variant af forårets stærkeste processor fra Qualcomm, der vil drive Pixel-telefonerne frem.

Med en topfrekvens på 2,2 GHz snurrer processoren 10 procent hurtigere end forårets topmobiler, hvilket bør, sammen med Googles minimale interface, give en uovertruffen ydelse.

Antennen får samtidig et boost, ved at understøtte nyeste LTE class 12, hvilket tillader datahastigheder op til 600 mbps – vel at mærke kun hvis dit mobilnetværk understøtter det.

Batteriet kapacitet er uændrede i forhold til tidligere, men det mindre display og den mere avancerede processor bør alt andet lige give en bedre driftstid. Quick-charge er fortsat understøttet og lover nu 7 timers ekstra levetid til mobilen efter bare 15 minutters optankning.

Læs også:  Se Googles Pixel-familie målt op mod konkurrenterne

På papiret er kameraet i de to Nexus-telefoner det samme som i Nexus 6P. Her bydes der på 12,3 megapixel med særligt lysstærke pixels (1,55 μm) og en lysstærk f/2.0 optik med stabilisering. Frontkameraet er på 8 megapixels.

Lagerpladsen bliver på enten 32 eller 128GB og kan i følge lækket udvides med op til 256GB micro-SD. Sidstnævnte oplysning strider dog med samtlige forrige læk, og skal derfor tages med et gran salt indtil Googles bekræftelse.
Google Pixel Pixel XL
Google Pixel får en nyere Android: 7.1 Nougat med ny søgeassistent. Foto: Google

Android med særlig Google-funktion

Med Nexus-telefonerne medfulgte altid version af styresystemet Android – og det Følger skam også med Googles Pixel-telefoner.

Android-versionen hedder nu 7.1 ’Nougat’, og byder på et videreudvikling af ’Google Now’ som nu hedder Search Assistent.

Den kan styres med stemmen, eller hives frem ved et langt tryk på home-knappen. Den oplyses som værende skræddersyet version af Google som bliver bedre og bedre jo mere du bruger den.

Med det nye Android følger Googles to nye chat-apps, Allo og Duo. Allo blander beskeder med Googles søgeekspertise, så du hurtigere kan dele, svare eller finde relevante søgeresultater. Duo går søger derimod mod det enklere ved at være dedikeret til enkel og intuitiv videochat.

Se også:  Googles Pixel-smartphones og 4K-Chromecast lanceres 4. oktober

Google Pixel Pixel XL
Google Pixel leveres med Allo, en avanceret chat-app med indbygget søgemaskine og AI-genererede autosvar. Foto: Google

Pris kommer i morgen

To væsentlige detaljer om de to nye Pixel-telefoner mangler fortsat: Prisen og tilgængeligheden.

Med et planlagt presseevent i morgen kl 18.00 dansk tid, vil Google præsentere de to nye enheder og de sidste spørgsmål vil med stor sandsynlighed blive besvaret.

Følg derfor med her på mobilsiden.dk, hvor vi vil holde tæt øje med de kommende Google-produkter.

Læs også: Sådan livestreamer du Googles store Pixel-event