Lenovo afslører fuld portefølje af AI-drevne enheder
På Lenovo Innovation World 2025 præsenterede Lenovo en bred vifte af AI-drevne enheder og oplevelser, der spænder over forbruger-, erhvervs- og mobilsegmenter.
Fokus er klart: at gøre AI til en naturlig del af hverdagen og tilbyde smartere løsninger til både private brugere og virksomheder.
Nye formater og produkter
Til erhvervslivet blev nye koncepter afsløret, som ThinkBook VertiFlex Concept med roterbar skærm og AI-adaptiv brugerflade samt Smart Motion Concept, der bringer stemmestyring og ergonomisk bevægelseskontrol til laptops.
Gaming og AI
Lenovo styrker også sin arbejdsstationsportefølje med bl.a. ThinkPad P16 Gen 3 og ThinkPad P1 Gen 8, som er målrettet krævende AI-udvikling og kreative workflows.
Forbrugerne fik præsenteret nyheder i gaming-segmentet, herunder den håndholdte Lenovo Legion Go, nye Legion Pro 7 laptops og tre OLED-baserede Pro-gamingskærme.
Samtidig lanceres Yoga Tab og Idea Tab Plus, begge med integrerede AI-funktioner, mens softwaren FlickLift gør billedredigering lettere med AI. Lenovo demonstrerede blandt andet sit AI Fast Start-program, hvor skræddersyede AI-assistenter testes direkte på enheder, et initiativ målrettet brancher som sundhed, forlag og finans.
På mobilfronten blev Motorola-porteføljen udvidet med Edge 60 Neo samt Moto G06 og Moto G06 Power, der kombinerer store skærme, AI-optimerede kameraer og kraftfulde batterier.
Fakta: AI i Lenovos portefølje
- Erhverv: ThinkBook VertiFlex, Smart Motion Concept, ThinkPad P-serien.
- Gaming: Legion Go, Legion Pro 7, OLED Pro-skærme, FlickLift billedredigering.
- Forbrugere: Yoga Tab, Idea Tab Plus, Moto Edge 60 Neo, Moto G06-serien.
Produkter, pris og tilgængelighed
- ThinkPad P16 Gen 3: 22.500 kroner, lancering til oktober
- ThinkPad P1 Gen 8: 23.800 kroner, lancering til oktober
- ThinkPad P16v Gen 3: 19.300 kroner, lancering til oktober
- ThinkPad P16s i Gen 4: 15.200 kroner, lancering til oktober
- ThinkPad P14s i Gen 6: 14.800 kroner, lancering til oktober
- ThinkVision P40WD-40: 10.350 kroner, lancering til december
- Thunderbolt 5 Smart Dock 7500: 2.805 kroner, lancering til september
- Thunderbolt 4 Smart Dock Gen 2: 2.012 kroner, lancering til oktober
- USB4 Smart Dock: 1.713 kroner, lancering til oktober
- MagicBay HUD for ThinkBook: 459 kroner, tilgængelig nu
- Lenovo Legion Go (8,8”): 8.999 kroner, lancering til oktober september
- Legion Pro 7 (16”): 19.999 kroner, lancering til oktober
- Legion Pro 32UD-10: 7.099 kroner, lancering til oktober
- Legion Pro 27UD-10: 6.699 kroner, lancering til oktober
- Legion Pro 27Q-10: 4.199 kroner, lancering til oktober
- LOQ Tower 26ADR10: 7.499 kroner, lancering til oktober
- Legion Glasses Gen 2: 3.899 kroner, tilgængelig nu
- Yoga Tab: 4.599 kroner, lancering til oktober
- Idea Tab Plus: 2.499 kroner, lancering til oktober
- FlickLift app: nov. 2025, preload på Yoga, Legion og IdeaPad.