Nyt sats fra Norlys: Én samlet løsning til kunderne

Få elbilopladning, el, bredbånd, streaming, tv og mobilabonnement hos samme udbyder. Nu er Norlys klar med én samlet løsning.

Nyt sats fra Norlys: Én samlet løsning til kunderne

Norlys startede som et el-selskab, men er efterhånden vokset sig langt større end blot et el-selskab. Seneste eksempel er Norlys´s opkøb af telegiganten Telia. Nu ønsker Norlys at tilbyde deres produkter i én samlet løsning. Norlys melder sig samtidigt ud af priskrigen på telemarkedet. Det meddeler Norlys i en pressemeddelelse.

Læs også: Disse teleselskaber får flest klager

Skal ikke længere konkurrere på prisen

“Især telemarkedet er et blodrødt marked, hvor prisen ofte bliver den eneste måde at differentiere sig på. Men vi tror ikke på, at markedet skal vindes på hele tiden at være 10 kroner billigere end konkurrenterne. Vi vil meget hellere være de bedste til at levere en sammenhængende løsning, som gør kundernes hverdag enklere og bedre”, siger Claus Flyger Pejstrup, der er administrerende direktør i Norlys A/S.

Norlys pointerer at man med opkøbet af Telia, nu er i stand til at tilbyde én samlet sammenhængende løsning til kunderne, som både inkluderer strøm og tele.

“De færreste forbrugere vil undvære strøm i kontakten, opladning til elbilen, lynhurtigt internet, streaming, tv og en god mobilforbindelse, og efter købet af Telia Danmark kan vi levere det hele. Vi har en unik position, fordi vi så at sige kan dække kundernes behov, fra de vågner, til de går i seng igen. Vi tror på, at markedet skal vindes på, hvem der er bedst til at løse husstandens samlede behov, og det har vi sat os for at bevise”, siger Claus Flyger Pejstrup.

Retningen for fremtiden er sat

Det bliver dog ikke fra den ene dag til den anden, at Norlys kommer til at tilbyde en pakkeløsmning, men det sætter en retning for fremtiden, melder Claus Flyger Pejstrup.

“Vi bygger ikke en sammenhængende kundeforretning fra den ene dag til den anden, men retningen er sat. Nu sætter vi os også op ledelsesmæssigt til at tage en helt ny position på markedet, som ingen har taget før, og som jeg tvivler på, nogen er i stand til at gøre os efter”.

Læs også: Telias mobilnet er bedst i ny netværkstest