Rygte: HTC skal lave Googles Nexus-smartphones de næste tre år
Android-smartphones og -tablets findes i alle tænkelige afskygninger fra de mange forskellige producenter, der findes verden over.
Google har også sin egen produktlinje – den såkaldte Nexus-serie – hvor forskellige producenter på skift indgår i et samarbejde med Google om at producere en eller flere smartphones eller tablets, der viser den nyeste version af Android frem i sin helt rene form. Det vil sige som Android tager sig ud som Google har tiltænkt det – uden tilpasninger som Samsungs Touchwiz, LG UX, HTC Sense osv.
Læs også: Rygte: HTC skal lave Googles to næste Nexus-telefoner
Nu forlyder det fra hjemmesiden MyDrivers, at HTC har sikret sig en eksklusiv aftale med Googles moderselskab, Alphabet. I forvejen tegner alt allerede på, at HTC skal producere dette års to Nexus-smartphones i forbindelse med Google I/O-eventen den 18. maj til og med 20. maj.
Denne aftale vil sikre HTC retten til at stå for fremstillingen af Googles Nexus-smartphones i de næste tre år. Ud over at aftalen ikke umiddelbart omfatter tablets er der ikke mange flere detaljer at komme efter, men rygtet er særligt interessant, når man tager HTCs position på smartphonemarkedet i betragtning.
Salgstallene for HTC daler nemlig ned i disse år, og regnskaberne præges af røde tal. HTC har haft særligt svært ved at imponere forbrugerne med de seneste topmodeller, som har været plaget af flere forskellige problemer. En sådan aftale med Googles Alphabet er formentligt derfor særdeles tiltrængt.
Læs også: Google vil genvinde kontrollen over Nexus
Da det som bekendt kun er et løst rygte, skal det altid tages med et gran salt, da oplysningerne endnu ikke kan verificeres på nogen måde. Der er derfor ikke andet for end at vente på, at en eventuel aftale kommer i hus eller at en af parterne kommenterer på rygtet, hvis det viser sig ikke at være tilfældet.
Rygtet er noget modstridende i forhold til de oplysninger, der fremgik for en måned siden. Her forlød det nærmest modsat, at Google ville skrotte hardwarepartnere såsom HTC for i stedet selv at stå for produktionen af kommende Nexus-smartphones.
Det næste i sagen
Sagen slutter ikke her. Redaktionen har bragt den videre. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 8/3/2016 fulgte redaktionen op med nyheden; Benchmark-selskab: Her er de 10 hurtigste smartphone-chips – Klik her og læs historien.. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..