Samsung vil tredoble sin produktion af halvledere
Samsung-chef har i et interview meddelt, at Samsung sigter mod at tredoble sin halvlederproduktion inden 2026 på trods af den nuværende mangel på chips.
Det er Samsungs chef for selskabets afdeling for halvlederproduktion, Han Seung-Hoon, der i et interview siger, at Samsung planlægger at tredoble sin kapacitet til fremstilling af halvledere inden 2026 for at imødekomme kundernes behov.
Samsung tror på halvlederproduktionen trods chipmangel
Samsungs halvlederproduktion sælges hovedsageligt til IBM, Nvidia og Qualcomm og Samsung er en af de større halvlederproducenter. De står dog stadig i skyggen af den taiwanske producent TSMC.
Denne meddelelse kommer således midt i den nuværende mangel på halvledere, som flere analytikere frygter kan vare flere år.
Se også: Billige smartphones
Vil investere 150 milliarder dollars
Samsung har sagt, at det vil bygge mindst én ny fabrik og øge kapaciteten på sine eksisterende fabrikker. De siger også, at de vil investere 150 milliarder dollars for at sætte skub i deres rejse mod at blive verdens største halvlederproducent.
De har meddelt, at de er begyndt at masseproducere 4nm-chips, og at 3nm-chips vil begynde at blive produceret i anden halvdel af 2022.
Det skal dog siges, at Samsung ikke har afsløret, hvor mange chips de producerer med den nuværende produktion, så præcis hvad en tredobling af produktionen vil betyde, er uklart på nuværende tidspunkt.
Se også: Nyheder om tele og tech