Telia tilbyder fri tale og data i 12 nye lande

Nu tilbyder Telia fri data, tale og SMS i 12 nye europæiske lande med Roam Like Home-pakken.

Telia tilbyder fri tale og data i 12 nye lande

Ferie og arbejdsrejser er bare lidt enklere når man ikke er afhængig af hotellets eller caféens WiFi. Er du kunde hos Telia, kan du knytte Telias Roam Like Home-pakke til dit abonnement og derved slippe for at afhænge af de lokale WiFi oaser.

”Vi ønsker at nedbryde de geografiske grænser for, hvordan vi bruger vores mobiltelefon og tablet. Vores nyeste undersøgelse viser, at 64 % af danskerne ofte eller altid helt slår data-roaming fra, når de rejser i Europa og dermed afskærer sig fra at kunne finde vej til den anbefalede restaurant via mobilen, slå lokale seværdigheder op på nettet eller fx dele billederne på Facebook. I hvert fald kræver det først, at de finder et lokalt sted med wifi, og det er der ikke meget frihed over,” siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.

Læs også: Telia lancerer billig data, tale og sms i 25 europæiske lande

Pakken er ikke ny, men den inkluderer nu næsten 50 procent flere lande i Europa. Nu kan du streame, SMS’e eller tale frit i 12 nye lande med Roam Like Home. Bulgarien, Cypern, Færøerne, Island, Kroatien, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn til de 25 lande hvor Roam Like Home er tilgængelig.

Roam Like Home kunne hidtil benyttes i Sverige, Tyskland, Norge, Spanien, Frankrig, Italien, England, Skotland, Wales, Nordirland, Østrig, Grækenland, Holland, Schweiz, Portugal, Litauen, Belgien, Finland, Letland, Irland, Estland, Luxembourg, Liechtenstein, Monaco og San Marino.

Tjenesten koster 99 kroner/måned eller kan tilvælges, i en tidsbegrænset periode, sammen med Telias 4Sure abonnementer, der inkluderer fri tale og SMS. Priserne starter ved 149 kr. per måned for 4GB data.

Virker kun i Europa

Telias udlandspakke dækker, i modsætning til konkurrerende tilbud fra 3.dk, kun europæiske lande. Det er et aktivt fravalg baseret på danskernes rejsmønstre.

”Selvom lande som fx USA, Tyrkiet og Thailand er attraktive rejsemål, så kan vi se på vores egne tal i netværket og tal fra Danmarks Statistik, at langt de fleste danskere ikke rejser så langt væk. Derfor har vi koncentreret os om at inkludere europæiske lande, så vi følger danskernes rejsemønstre og gør vores tilbud så relevant som muligt. Med tilføjelsen af de 12 nye lande kan kunderne nu udnytte mobilen i 37 lande og nyde ferien i fx Prag, Budapest eller et af Kroatiens mange populære feriemål uden at skulle bekymre sig om ekstra regninger,” siger Christoph Nørgaard.

Se også: 3 tilbyder nu fri roaming i USA

Efterfølgende om temaet

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 26/1/2016 havde redaktionen fokus på en vinkel på Telia sætter 1277 nye antenner op i 2016 og kaster sig over ny teknologi – Læs den her. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.