Sony kan revolutionere hele kameraindustrien med nye kurvede sensorer

Sony kan revolutionere kameramarkedet med nye kurvede kamerasensorer - og teknikken kan komme først til telefoner.

Sony kan revolutionere hele kameraindustrien med nye kurvede sensorer

Vi kender alle situationen. Man ser noget flot og visuelt imponerende. Det kan være en bygning, et landskab eller en væg med gadekunst. Man tager et billede af det, og straks efter forstår man, at uanset hvor godt kameraet end er, så kan det aldrig konkurrere med det menneskelige øje.

Efter millioner af års evolution er vores øjne faktisk ret utrolige. Og gennem tiden har udviklingen af kameraer gjort alt for at efterligne øjets perfektion. Det ser man for eksempel på udviklingen af stereoskopisk fotografi eller den mere nylige udvikling af 360 graders VR.

Nye kurvede kamerasensorer kan revolutionere kamerateknikken

Der er dog også en anden retning, hvor producenterne forsøger at efterligne det menneskelige øje, en retning, vi ikke hører meget om i medierne, men som er ret revolutionerende. Det handler om kurvede sensorer.

I stedet for at være buede som øjet er sensorer i konventionelle digitalkameraer flade. Det giver en unaturlig krumning i billedet, så de tilhørende linser er lavet sådan, at de skal rette på denne forvrængning. Det gør kameraernes optik større og tungere, end de ellers behøvede at være.

Skifter man en flad sensor ud med en kurvet ditto, bør det gøre, at linserne kan blive kortere og have en mindre diameter, hvilket skulle give bedre blænde og reducere frafaldet af lys i kanten af billedet.

Se også: Har mobiltelefoner lige så godt kamera som et DSLR kamera?

Sony-patent indikerer teknikken snart kan være klar

Vi skriver ”bør”, for selvom producenter som Sony og Canon har udviklet på denne kamerateknologi en tid, så er der endnu ikke kommet kameraer på markedet med kurvede sensorer.

Den store nyhed er dog, at Sony lige har ansøgt om et patent om produktion af en kurvet sensor – en der ser ud til at være tiltænkt en smartphone. Det er helt sikkert et område med høj kommerciel værdi. Smartphones bliver bedre og bedre til fotografering i takt med at multilinsekameraer og sensorer på 108 megapixel bliver mere og mere almindeligt.

Se også: De bedste kameratelefoner

Kan få stor betydning

Det betyder også, at mange producenter er yderst interesserede i at være med helt fremme teknologisk. Med kurvede sensorer kan producenter af både digitalkameraer og smartphones tage syvmileskridt foran sine konkurrenter, så der er meget på spil.

Det har en tid været kendt i branchen, at kurvede sensorer bliver det næste store skridt inden for billedteknologi, og dette nye patent fra Sony sætter en fed streg under den forventning. Formentlig ryster konkurrenterne i bukserne lige nu, medmindre de er i gang med at udvikle egne kurvede sensorer.

Sony har mere eller mindre udspillet sin rolle på smartphone-markedet og selvom de skulle blive først til at komme med en mobil med kamera med kurvede kameraoptikker, så er det formentlig ikke nok til at booste Sonys mobilsalg. Til gengæld kan de score kassen på at levere teknikken til andre mobilproducenters kameraer – med mindre nogle af Sonys kamerakonkurrenter overhaler dem.

Se også: Nyheder om kamerateknologi

Efterfølgende nyt

Redaktionen har fulgt udviklingen og her er fortsættelsen på historien. Lasse Olsen gik videre med sagen. 30/7/2021 kørte vi fortællingen om Afstemning: Hvilken software kører på din telefon? – Du finder artiklen her. Se også de seneste nyheder om emnet her.