Kan iPhone 5 fordoble Apples iPhone-salg?
Hver ny generation af Apples iPhone fordobler den forrige generations salg. Sådan lyder konklusionen på en analyse fra Asymco ifølge Intomobile.
Det forventes at Apple præsentere iPhone 5 i år, og passer Asymcos logik vil salget ramme 100 millioner enheder.
Med et salg på 100 millioner iPhones, vil Apple således få hele 20 procent af smartphone-markedet. En analyse fra IDC viser dog, at iOS-platformen kun vil komme op på lige omkring de 15 procent.
Asymcos forudsigelse kræver dog, at iPhone-salget fortsat vil stige med samme frekvens – dette til trods for stigende konkurrence fra Android og andre styresystemer.