Læk: Specifikationer på Samsung Galaxy S20 Ultra

De bedste billeder af Samsung Galaxy S20-serien vi endnu har set, og specifikationer på topmodellen, Galaxy S20 Ultra.

Læk: Specifikationer på Samsung Galaxy S20 Ultra

Samsungs kommende Galaxy S20-serie afsløres den 11. februar, men bliver ved med at overraske os inden den officielle lancering. I dag er vi klar med de hidtil bedste billeder af alle tre modeller, Galaxy S20, Galaxy S20 Plus og Galaxy S20 Ultra. 

Men vi stopper ikke her, for der er også informationer om den vilde zoom i kameraet på topmodellen, Galaxy S20 Ultra, der slår rekord for en mobiltelefon, og rygtede specifikationer på modellen.

Lad os starte ud med et kig på billederne på de tre Galaxy S20-modeller.

Læs også: Samsung Galaxy S20-serien får heftige priser

Samsung Galaxy S20
Samsung Galaxy S20. Foto: 91mobiles

Samsung Galaxy S20

Basisudgaven af Samsungs næste Galaxy S-serie kommer ifølge nyeste rygter til at se således ud. Dette er billeder, som vi er ret tilbøjelige til at stole på. 

Mest ligner den nye Samsung Galaxy S20 en kombination af forgængeren, Galaxy S10, og Samsung Galaxy Note 10. Skærmen fra Note 10 og de lidt rundere kurver fra S10. 

Bagsidens kamera sidder samme sted, men har fået nye design, der minder mere om fx Apple iPhone 11.

Ens for alle tre modeller er 45W-hurtigopladning, 120 Hz-skærm samt et Exynos 990-chipset.

Se også: Sammenlign priserne på Samsung-mobiler

Samsung Galaxy S20 Plus
Samsung Galaxy S20 Plus. Foto: 91mobiles

Samsung Galaxy S20 Plus

Plus-modellen af Samsung Galaxy S20 forventes ikke at være meget anderledes end basisudgaven, men får en større skærm og et lidt mere avanceret kamera.

Skærmen er omkring 6,7 tommer, og ligesom de to andre modeller på 120 Hz, og her vokser batteriet med cirka 500 mAh, op til 4500 mAh.

Galaxy S20 og Galaxy S20 Plus har samme 64 megapixel primær kamerasensor, hvor kun Ultra-modellen får den nye 108 megapixel og fancy “Space Zoom”.

Læs også: Test af Samsung Galaxy S10

Samsung Galaxy S20 Ultra
Samsung Galaxy S20 Ultra. Foto: 91mobiles

Samsung Galaxy S20 Ultra

Topmodellen, den første med Ultra-navnet og  største Samsung Galaxy S-model nogensinde. Den gigantiske Samsung Galaxy S20 Ultra kommer med en 6,9 tommer 120 Hz-skærm i 20:9-format, der nok vil kunne imponere de fleste. Men det er ikke kun skærmen der her siger “topmodel”, for det gør resten af specifikationerne også. 

For første gang vil Samsung have et periskop-kamera i en mobil, hvor der her kan zoomes med 10x optisk og hele 100x digital.

Her er de lækkede specifikationer og pris på Samsung Galaxy S20 Ultra.

Læs også: Samsung Galaxy S20 og Fold 2 lanceres den 11. februar

Specifikationer og pris på Samsung Galaxy S20 Ultra

Samsung Galaxy S20 Ultra specifikationer
Pris 1350 euro (Omkring 10.000 kroner)
Skærm 6,9″ Infinity-O AMOLED
1,440×3,200 pixel
20:9-format
Chipsæt Exynos 990
Batteri 5000 mAh
45W hurtigopladning
RAM Op til 12GB
Lagerplads Op til 512GB + MicroSD
Kamera 108MP primær sensor
12MP Ultra vidvinkel
48 MP telefoto, 10x optisk zoom
3D ToF sensor
Software Android 10
One UI 2.0
Andet Fingeraftrykslæser i skærmen
Stereohøjtalere

Mere om sagen

Temaet fortsætter med at være relevant. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 23/1/2020 fulgte vi op med en artikel med tematikken Samsung Galaxy S20-serien får heftige priser – Nyheden kan læses her. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.