Mere end 100 nye spil kommer til Stadia i 2021

Stadia får masser af kærlighed i løbet af 2021, hvor over 100 nye spil kommer til platformen. Men mon ikke også det er nødvendigt for spil-streamingtjenesten.

Mere end 100 nye spil kommer til Stadia i 2021

Google har meldt udt, at der i løbet af 2021 kommer over 100 spil til deres spil-streamingtjeneste Stadia. Og netop udvalget af spil er en mangel på platformen, som ikke får meget opmærksom på nettet længere.

Se også: Hurtigt bredbånd til spilstreaming

Kender du ikke til Google Stadia, så er det en såkaldt spil-streamingtjeneste. Hvor man med fx en PlayStation har en fysisk konsol, så er dette ikke nødvendigt med Stadia. Men tegner et abonnement, enten gratis eller betalt, hvorved man kan streame spil direkte til mobilen, tabletten, computeren, tv’et eller en anden enhed. Der er ingen store hardwarekrav til enhederne, da det hele håndteres af Googles egne servere. Det kræver bare en fornuftig internetforbindelse, og også gerne Googles egen Wi-Fi-controller, samt en Chromecast Ultra, hvis der skal spille på tv’et. Det betyder også, at man ikke skal tænke over opgradering af hardware, da alt dette er pålagt Googles skuldre. Konceptet er ganske genialt, men alligevel er der lidt for stille omkring Stadia.

Udfordringen er dog stadig en mangel på spil samt mange simpelthen ikke kender til den. Selvom Google lancerede Stadia for over to år siden, så har vi endnu ikke set nogle informationer omkring abonnenter, og på Reddit har fællesskabet kun 103.000 medlemmer. Med lanceringen af Cyperpunk 2077 fik Stadia dog en masse opmærksomhed, da denne leverede en langt bedre oplevelse end ældre spillekonsoller.

Læs også: Google Stadia og GeForce Now kommer til LG smart-TV i 2021

Over 100 spil på vej til Stadia

Men i her i 2021 får Stadia måske den opmærksom, som det fortjener. Selvom Google har droppet selv at udvikle spil til Stadia, så kommer der over hundrede spil fra tredjeparter ind i løbet af året – og heriblandt er nogle ganske spændende AAA-titler.

Det er fx spil som FIFA 21, Far Cry 6, Judgment og en masse andre spil. Der er dog planlagt masser af store spil til både PlayStation og Xbox i 2021, som endnu ikke er meldt ud til Stadia. Det spørgsmål er, om 2021 bliver en vendepunkt for Stadia eller om Google gør, som de ofte har gjort før, og lukker tjenesten ned med tiden. Vi håber virkelig på det første.

Se også: Nyheder om spil og spilplatforme