Android 8.0 Oreo er klar til OnePlus 5

Nu kan du få den nyeste version af Android til OnePlus’ 2017-topmobil, OnePlus 5.

Android 8.0 Oreo er klar til OnePlus 5

OnePlus’ løfte om at udgive Android 8.0 Oreo til OnePlus 5 herhjemme i starten af året synes at være indfriet. Løftet kom i kølvandet af, at OnePlus 5 oprindeligt skulle opdateres sidst på året. Knas med Oxygen OS version 5.0.0 gjorde, at selskabet måtte udskyde opdateringen til starten af 2018. 
 

Nu begynder de første OnePlus 5 telefoner herhjemme omsider at modtage OxygenOS 5.0.1 opdateringen – den med fejlrettelserne.

Med denne update følger nye features til OxygenOS samt nyhederne fra Googles Android 8.0 Oreo, såsom bedre notifikationskontrol, forbedret driftstid og skærmdeling.

Softwaren har igennem december måned eksisteret som betaversion, men vil altså i de kommende dage og uger blive udrullet til danske OnePlus 5 smartphones. På mobilsiden.dks testsample er opdateringen allerede nået frem, mens den nyeste OnePlus 5T model stadigt har den nye software til gode.

De ældre OnePlus 3 og 3T modtog opdateringen tilbage i november 2017.

Se også: Android 8.0 Oreo ruller ud til OnePlus 3 og 3T

OnePus 5 oreo
Foto: Mobilsiden.dk

Det får du med OxygenOS 5.0

Med opdateringen til nyeste OxygenOS fra OnePlus får du følgende nye funktioner til mobilen.

System:

  • Opdatering til Android O (8.0)
  • Parallelle apps tilføjet
  • Picture in picture tilføjet
  • Autoudfyldning tilføjet
  • Smart tekstmarkering tilføjet
  • Nyt design i hurtigindstillinger
  • Sikkerhedsrettelse opdateret til september

Hjemmeskærm:

  • Notification Dots tilføjet
  • Ny mappedesign
  • Nu er det muligt at uploade billeder direkte til ’Shop on OnePlus’

Redaktionen har mere i sagen

Meget er sket siden vi kørte artiklen. mobilsiden gik videre med historien. Allerede d. 5/1/2018 bragte vi nyt i sagen med artiklen; OnePlus 5T udkommer i ny farve på tirsdag – Forstættelsen i sagen kan læses her. Seneste nyheder om Oneplus kan du læse her..