Android er snart klar til at pryde sofabordet
Hvis en tablet på sofabordet ikke er nok, så er det måske en løsning at købe et bord, hvor bordpladen i sig selv er en stor touchskærm, så Angry Birds virkelig kommer til sin ret. Ideum og 3M har annonceret, at de nu vil indføre Android på Ideums sofaborde, de kalder Platform 46.
Platform 46, som bordet hedder, har tidligere kørt Windows 8, men snart kommer der altså adgang til Google Maps og alle de andre apps fra Android. Der er også planer om at gøre det muligt at have både Windows og Android på Ideums elektroniske borde.
Det er planen, at Android-bordet skal have adgang til de samme apps som kan findes fra tablets og smartphones.
Også brugbart som bord
Bordet er Ideums 46” sofabord, der samtidig kan agere tablet. Overfladen er kemisk forstærket og er IP54 vandtæt, så bordet, eller skærmen om man vil, ikke tager skade af normalt brug.
Samarbejdet med 3M gør, at det er blevet optimeret til flere brugere på en gang, og kan således håndtere op til 60 berøringer på en gang. 3M har også bidraget med teknologi, som gør, at skærmen vil være klar i næsten alt lys.
Seneste nyt om temaet
Sagen har udviklet sig. Siden vi kørte artiklen er der sket mere. mobilsiden fortsatte historien. 12/2/2014 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med en artikel der belyste emnet Samsung Galaxy Tab 4 specifikationer lækket – endnu en trilogi på vej – Læs mere her. Se også seneste nyt om temaet her.