Derfor er OnePlus One billig
OnePlus One kommer til at koste 2099 eller 2399 kroner i Danmark alt afhængig af lagerplads, og det har været grunden til lidt af et mysterium, for lignende smartphones koster gerne det dobbelte. Peter Lau har fortalt, hvorfor OnePlus kan holde prisen på deres One nede til TechRadar.com.
Ifølge Peter Lau bruger OnePlus simpelthen deres penge anderledes end andre firmaer, og det kommer kunderne til gode.
Læs også: OnePlus One – det store overblik
”I stedet for at bruge pengene på et stort marketingbudget, fokuserer vi på online marketing og interaktion med vores community,” siger Peter Lau til TechRadar.com.
OnePlus sælger også kun deres One online, og derfor er der ingen forhandlere, der skal have en avance for at sælge telefonerne.
Læs også: OnePlus One – se galleriet og prisen
Det betyder, at de ikke behøver bruge penge på reklamer og samarbejder, som eksempelvis Samsung er lettere berygtet for. Koreanerne skulle have et marketingbudget på omkring 14 milliarder dollars sidste år.