Drop smartbandet – brug Endomondo Life i stedet

Den danske succes-app Endomondo er ude med en ny app der holder styr på dit liv.

Drop smartbandet – brug Endomondo Life i stedet

Danske Endomondo, som står bag den succesfulde app af samme navn, udvider porteføljen med en tracker-app: Endomondo Life til iPhone 5s.

Med Endomondo Life på din æble-mobil vil telefonen holde styr på dit daglige aktivitetsniveau og motivere med målsætninger og statistikker. De indsamlede data kan derefter visualiseres i op til 7 dage. Dermed kan din iPhone 5s fungere ligesom et smartband.

Læs også: Spar SmartBand og FitBit væk med en enkelt app [TIP]

Ved at indtaste vægt og højde første gang Endomondo Life opsættes, kan app’en udregne dagens og ugens kalorieforbrug.

Den nye app udnytter iPhone 5s integrerede M7 co-processor. Eftersom der ikke fyres op for alle cylindre gør det at Endomondo Life kan køre i baggrunden i døgnet 24 timer – uden at tære voldsomt på batteriet.

Endomondo Life er gratis og kan hentes her på Apples App Store.