Fjernstyr garageporten med din mobil
Firmaet DM Doors har lanceret en ny gratis applikation til iPhone, der giver mulighed for at fjernstyre garageporte via iPhone. I stedet for den klassiske fjernbetjening, som mange automatiske garageporte benytter, så kan man nu i stedet for benytte sin iPhone.
Specielt erhvervsdrivende, der ofte har flere garageporte, kan nu slippe for at håndtere den fysiske fjernbetjening, der har det med at forputte sig. Applikationen kan styre flere garageporte ad gangen, og hver enkelt garageport er angivet med et nummer, så man har det fulde overblik over, hvilke porte man vil aktivere.
For at kunne bruge applikationen, så skal man have en kontrollerboks, der købes hos DM Doors. Kontrollerboksen passer til de fleste portautomatikker på markedet, og den koster omkring 1.200 kroner.