Fungerer samarbejdet mellem Sony og Ericsson?
Mobilmarkedet har oplevet en stagnering på det seneste, og det har kostet kassen for fusionsselskabet Sony Ericsson. Et dårligt halvårsregnskab resulterede i 1.000 fyrede, og nu er Sonys chef ude med riven.
– “Sony Ericsson-joint venturet skal klare sig bedre”, har Sony adm. direktør Howard Stringer udtalt til en tysk avis.
Den hårde melding er dog ikke et decideret tegn på, at samarbejdet skal stoppe, og Stringer fortsætter dog også med at sige, at det aldrig er nemt, at købe en partner ud. Han indrømmer til gengæld, at året har været hårdt og svært.
Samarbejdet mellem Sony og Ericsson har været i gang siden 2001, og har blandt andet resulteret i Walkman- og Cyber-shot-telefonserierne. Men man kan ikke lade være med, at spekulere i om Sony går med andre planer.