Hackere kan aflytte Skype-samtaler
En såkaldt trojaner gør det muligt for hackere, at høre de samtaler som føres på Skype. Det skriver Politiken.dk
De skjulte trojanere på computeren søger for at optage samtalerne i mp3-format, der så senere kan hentes i ro og mag af hackerne.
Det er antivirusfirmaet Symantec, som advarer mod brugen af Skype, og opfordrer folk til at være opmærksomme på, hvad de snakker om.
Skype krypterer samtalerne inden de sendes via nettet, men trojanerne søger for at få fat i samtalerne inden de sikkerhedsbeskyttes af Skype.
Den trojanske hest er ifølge IDG udviklet af en schweizer, som blot vil vise, hvor dårlig sikkerheden er.