HP tilføjer bedre lyd og 3D i nye designer-computere
Lyden fra en bærbar computer er sjældent ret god og derfor optimerer computer-producenten HP på netop lyddelen. Den nye udgave af Envy 14 hedder “HP Envy 14 Beats Edition”.
Lyden er designet i samarbejde med kunstner og producer Dr. Dre og Jimmy Lovine. Computeren leveres også med et sæt Bears Solo hovedtelefoner og programmerne Adobe Photoshop Elements 8 og Adobe Premiere Elements 8.
Computeren er udført i sort metal-finish og har et baggrundsbelyst tastatur. Prisen for denne specialudgave af Envy 14 bliver 13.999 kroner hvilket er inklusive et ekstra batteri. Computeren sælges fra 1. november 2010.

Oplev 3D-film
En anden nyhed fra HP, er modellen HP Envy 17, som kommer med et display der understøtter 3D-film fra Blu-ray i fuld 1080p HD-opløsning.
Kabinettet er i rustfrit stål og maskinen har 1,5 TB harddisk samt quad-core processorer og ATI Mobility Radeon grafikkort.
Maskinen koster 16.999 kroner og leveres med HP 3D Active Shutter briller. Den sælges fra 1. december 2010.
Læs også
– HP opdaterer luksus-serie
– Test: HP Envy13 – overdreven luksus