Kæmpe gevinst ved at (gen)bruge tv-frekvenser til mobilt bredbånd

Lejen af 700 MHz frekvensbåndet til tv-signaler udløber i 2020, ifølge en rapport kan frekvenserne genbruges til mobilt bredbånd og skabe en gevinst på op til 4 milliarder.

Kæmpe gevinst ved at (gen)bruge tv-frekvenser til mobilt bredbånd

Erhvervsstyrelsen har i en undersøgelse konkluderet at der i Danmark er et stigende behov for frekvenser til mobilt bredbånd, man har derfor taget et kig på nogle af de frekvensområder som i dag bruges til at udsende tv-signaler, nemlig 700 MHz frekvensområdet.

Det bygger blandt andet på en rapport fra Rambøll som påpeger at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst på mellem 2,5 og 4 milliarder kroner over en tiårs periode ved at anvende 700 MHz frekvensområdet til mobilt bredbånd i stedet for tv-signaler. Denne økonomiske gevinst skulle komme til udtryk via øget produktivitet og er ifølge Rambøll et konservativt estimat.

De rigtige egenskaber

Erhvervsstyrelsen påpeger at 700 MHz frekvensområdet har de rette egenskaber til at dække de tyndt befolkede områder med mobilt bredbånd, der findes ifølge dem, ikke andre ledige frekvenser med de samme tekniske egenskaber.

Frekvensområdet benyttes i dag af DIGI-TV (DR og TV2), denne lejeaftale løber indtil 2020 hvor man så skal tage stilling til hvad der skal ske med frekvenserne.

700 MHz frekvensbåndet udgør i dag cirka en trediedel af de frekvenser der i dag er afsat til antenne-tv. Ifølge rapporten vil der stadigvæk være plads nok i frekvensområdet til at sende tv-signaler, dog kræver det at spektrummet udnyttes mere optimalt – eksempelvis ved at skifte til en bedre sendestandard som BVB-T2.

TV-seerne taber

Selv om rapporten viser en samlet økonomisk gevinst, vil et skift i sendestandard være en udgift for de borgere der er berørte idet de skal investere i nyt udstyr, også tv-distributørerne skal punge ud når sendenettet skal tilpasses, henholdsvis 300 og 600 millioner kroner forventes det at koste de to grupper.

Rambøll har desuden kigget på nogle af de risici der er ved at benytte tv frekvenserne til mobilt bredbånd, heriblandt de problemer der kan opstå som følge af forstyrrelser imellem frekvensbånd der ligger tæt op af hinanden. De konkluderer at det i de fleste tilfælde vil kunne løses med et filter, men påpeger dog også at problemets omfang kan tage til når udbygningen af 800 MHz LTE netværket i de lavere frekvenser tager til.

Erhvervsstyrelsens undersøgelser er sendt til høring med svarfrist den 8. september 2014.

Kilde: Ing.dk