Lange udsigter til TV på mobilen

Der kan gå lang tid, før mobil-tv via det digitale sendenet bliver en realitet.

Lange udsigter til TV på mobilen

Der er lange udsigter til tv på mobilen. Således har det mobile bredbånd vundet kampen om den ledige kapacitet i det digitale sendenet, som ellers kunne have været brugt til tv, der er særligt tilpasset mobiltelefoner.

Det skriver business.dk.

Det digitale sendenet har plads til langt flere tv-kanaler end det analoge – de digitale signaler »fylder« simpelthen mindre. Det vil sige, at danskerne fremover vil kunne købe store tv-pakker med mange kanaler, selv om man blot er udstyret med en antenne.

Tv-signaler til mobilen er sat på hold

Tv-Den overskydende kapacitet har imidlertid resulteret i en strid mellem teleselskaberne, der vil udnytte det til bedre og hurtigere mobilt bredbånd, og tv-branchen, som vil bruge kapaciteten til at sende HD-TV og tv-signaler særligt tilpasset mobiltelefoner (DVB-H).

I tirsdags besluttede politikerne, at den ledige kapacitet skal gå til teleselskaberne. ITEK, der er et branchefællesskab for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation, bakker op om beslutningen.

– “Ud fra en samfundsmæssig betragtning mener vi, at det er et fornuftigt valg, fordi det betyder, at vi får en bedre dækning med mobilt bredbånd. Men i praksis betyder det nok, at tv-signaler til mobiltelefoner er sat på hold, fordi frekvenserne nu skal bruges til noget andet,” siger chefkonsulent i ITEK, John Kristensen, ifølge business.dk.

Der er flere danske teleselskaber, der på nuværende tidspunkt tilbyder mobil-tv, men det foregår via det mobile netværk. Den nye type mobil-tv skulle leveres via luften som et almindeligt tv.

Sidste opdatering af historien

Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. mobilsiden kunne ikke lade være. 25/6/2009 fulgte redaktionen op med nyheden om Hero er en unik helt – Du kan læse den her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.