Mere fart på mobilt bredbånd
EazyInternet, der er produktnavnet på 3s mobilt bredbånd, har fået sat farten i vejret. Hvor EazyInternet førhen var opdelt i tre forskellige produkter med hver sin maksimale hastighed, så vil der fremadrettet kun være én hastighed – nemlig fuld fart frem.
EazyInternet består af tre pakker: EazyInternet Mini, Medium og Max.
Fælles for de tre pakker er, at man får mobilt bredbånd for fuld skrue med en hastighed på op til 32 Mbit/s download og op til 5 Mbit/s upload, såfremt ens modem understøtter de høje hastigheder. Forskellen på de tre abonnementer ligger i den mængde datatrafik, som er inkluderet. EazyInternet Mini inkluderer 1 GB, Medium 10 GB og Max inkluderer 40 GB.
Specielt EaxyInternet Max kan være interessant, da mængden at data er hævet fra 20 GB til 40 GB, hvilke betyder at selv forbrugere med et relativt højt dataforbrug nu kan udskifte ADSL forbindelsen til fordel for mobilt bredbånd.
EazyInternet Max inkluderer desuden 3DataDeling, som giver mulighed for at få et gratis ekstra simkort, så man kan gå på det mobile bredbånd og dele data med en ekstra enhed – uden at det koster ekstra.
-”3 har Danmarks bedste netværk med den bedste dækning og de højeste hastigheder. Derfor er grundprincippet i den nye abonnementsstruktur, at vi altid giver kunderne den højest mulige hastighed – og at det er mængden af datatrafik, der afgør prisen. Dermed har vi endnu engang lyttet til kundernes ønsker og gjort det mere enkelt at vælge det rigtige mobile bredbåndsabonnement,” siger Mikkel Torsting, VP Consumer Sales & Marketing hos 3.
EazyInternet Mini koster kr. 99 om måneden, mens Medium koster kr. 199 og Max kr. 299. Hvis man bruger mere end den datatrafik, der er inkluderet i sit EazyInternet abonnement, så kan man tilkøbe ekstra datapakker, som findes i tre størrelser på 1 GB, 5 GB eller 10 GB til henholdsvis kr. 29, 79 eller 149.
Opfølgning på historien
Få den kronologiske fortsættelse af sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om temaet. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. d. 20/8/2011 dykkede vi igen ned i emnet med artiklen om Sony Ericsson Txt Pro – sms-telefonen… (mobiltest) – Forstættelsen i sagen kan læses her. Du finder seneste nyt her.