Mobilen – et kært eje. Vi bruger mobilen mere og mere
Så er det slået fast, at mobilen har overhalet fastnettelefon.
Dugfriske tal viser, at vi danskere talte i mobiltelefon 2 timer og 17 minutter per måned. I alt er dette 3 minutter mere, end vi snakker i fastnettelefonen. Tallene baserer sig på telestatistikken for andet halvår 2007.
Længe har det været en kendsgerning, at fastnettet var på retræte. For 4 år siden var antallet af fastnetabonnementer for første gang lavere en antallet af mobilabonnenter. Dog er det først nu, at vi ifølge statistikkerne benytter mobilen mere gennemsnitligt end fastnettet.