Mobilsiden.dk vs. Caroline Wozniacki
Mobilsiden.dk mødte for snart en måned siden den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki til en snak omkring smartphones.
Vi bringer her et gensyn med Caroline Wozniacki, der netop (officielt) er blevet verdens bedste kvindelige tennisspiller.
Hendes sponsor Sony Ericsson sørger altid for, at opdatere den unge stjerne med de nyeste telefoner, og hun har selv nogle krav til funktionerne på hendes mobiltelefon, da mobilen er vigtig i den travle hverdag.
– “Den skal selvfølgelig kunne ringe overalt og gå på nettet. Jeg kan godt lide at tjekke nogle opdateringer på nettet samt høre noget musik. Jeg tror ikke jeg kunne leve uden en mobiltelefon”, fortæller Caroline Wozniacki til Mobilsiden.dk
– “Når jeg er ude at løbe, bruger jeg mobiltelefonen som Walkman. Men kameraet betyder også noget specielt. Det skal være et godt kamera, så jeg ikke behøver at have et ekstra kamera med mig”
Wozniacki benytter aktuelt Sony Ericsson Xperia X10.