Ny mobil havde pornobilleder
En otteårig pige har netop fået en ny Sony Ericsson mobiltelefon, som indeholdte pornobilleder. Moderen Birgitte Johansson er rasende, da hun troede telefonen, som var købt hos Fona i Rosengårdcentret i Odense, var helt ny. Det skriver avisen 24 Timer.
National account manager Nicolai Reinholdt hos Sony Ericsson afviser, at billederne kommer fra deres fabrik. Han vil nu tage fat i Fona, for at opklare, hvordan dette kunne ske.
En ny mobil skal være ny
Sagen fra Fona i Odense er uheldig, men langt fra enestående. Ifølge Mobilsiden.dk’s oplysninger sker det ofte, at mobilbutikker forsøger, at sælge nye telefoner, som ikke er nye. Det hænger blandt andet sammen med, at f.eks. netbutikker ifølge loven skal give 14 dages fuld returret. Men eksemplet fra Fona viser, at også fysiske forretninger giver problemer.
Forbrugerstyrelsen slår i avisen fast, at en ny mobiltelefon skal være ny.
– “Når man går ind i en forretning og køber en ny mobil, så skal den være spritny fra samlebåndet”, siger jurist Rasmus Pleidrup. Han mener, det er et klart brud på købeloven, hvis mobilen har været brugt.
Rasmus Pleidrup understreger, at det som udgangspunkt kun gælder køb fra en fysisk forretning, hvor forretningen ikke tilbyder en returret. Hvis man derimod køber en vare i en forretning, der tilbyder en returret, eller på internettet, hvor der altid er 14 dages fortrydelsesret, kan en erhvervsdrivende gensælge en mobiltelefon, som en forbruger har tilbageleveret under fortrydelsesretten, forudsat mobiltelefonen fremstår som ny.
Den uheldige mobilkøber fra Odense, har nu fået en gratis telefon af Fona.
Det sidste nye i fortællingen
Siden vi publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. Allerede d. 30/9/2008 publicerede vi en opfølgning med fortællingen Første indtryk: Sony Ericsson C905 – Næste artikel om temaet finder du her. Seneste nyt om emnet finder du her.