Ny Netflix-feature begrænser dataforbruget
Videostreaming er en af de helt store dataslugere når det månedlige mobildataforbrug opgøres. Et problem der er tydelig hos Netflix-brugere, hvor streaming i højeste HD-kvalitet kan opsluge en typisk datapakke på 10GB på under 4 timer.
For at begrænse udpinte datapakker, introducere streaming-giganten i dag en ny feature i deres app. Nu kan du selv bestemme hvor høj kvaliteten skal være når du streamer på det mobile netværk – en funktion der gør, at du kan streame op til 10 gange længere tid per GB.
Netflix opdateringen er ude i dag, og fås ved at hente nyeste version af enten iOS eller Android-app’en.
Læs også: Netflix slipper farverne løs: nu kan du streame i HDR
Valg mellem 5 trin
Går du ind under menuen ’ Appindstilling’ kan du finde de nye muligheder under undermenuen ’Mobildataforbrug’.
Her kan du vælge mellem 5 trin:
- Ubegrænset, som vælger den højst mulige kvalitet uanset dataforbrug
- Høj, som giver omkring 1 times streaming per GB.
- Mellem, som giver omkring 2 timers streaming per GB.
- Lav, som giver omkring 4 timers streaming per GB
- Fra, som helt blokerer for streaming når du ikke er på Wi-Fi
Den nye Netflix, er som standard indstillet til at levere omkring 3 timers streaming af film og serier per GB. Bruger du mobilen som hotspot, skal du dog være opmærksom på, at databegrænsningerne ikke vil aktiveres.