Ny version af Android Marked har ramt Danmark
Uden man behøver foretage sig noget aktivt, har Google sørget for, at opdatere mobilen med en ny udgave af app-butikken Android Marked.
Brugerne bliver ikke engang mødt af en informations-meddelelse, der oplyser om de nye betingelser for markedspladsen.
For udover et ændret design, har Google også sneget en ny returpolitik ind af bagdøren. Tidligere kunne køb af applikationer fortrydes i op til 24 timer efter købet, men denne ret er nu ændret til kun 15 minutter.
Som bruger af Android Marked skal du altså være opmærksom på, hurtigt at afinstallere et købt program, hvis ikke det lever op til forventningerne.
Det er ikke muligt at forhindre ens mobil i at opdatere til den nye version.
Googles nyeste opdatering berører mobiler som f.eks. HTC Desire, HTC Wildfire, Samsung Galaxy S, Sony Ericsson Xperia X10 og mange andre.
Læs også:
– ‘Prøv før køb’ begrænses i Android Marked
– Web-TV: Se det nye Android Marked