OnePlus 3 klarer holdbarhedstest på imponerende vis
OnePlus 3 er – set i forhold til mange af konkurrenterne – en billig smartphone, der giver flytter grænserne for, hvor meget telefon man kan få for pengene. Et eller andet sted må der da være sparet, fristes man til at tænke.
Læs også: Første bøjetest af iPhone SE – ikke lige så stærk som 6S
Det er i hvert fald ikke i byggekvaliteten. En ny video uploadet af YouTube-brugeren JerryRigEverything viser nemlig, at OnePlus 3 er ganske godt skruet sammen og trods det meget lavere prisskilt bedre end de dyrere alternativer på nogle punkter.
Solid konstruktion udført i metal
I Zacks videoer udsætter han traditionen tro smartphones for tre prøver. Først er der en ridsetest, hvor han med et spidst redskab med forskellige spidse af hårde materialer på Mohs’ skala undersøger, hvor nemt der kommer ridser på skærmen med Gorilla Glass 4.
Lige som andre smartphones opstår de første lette ridser ved niveau 6 ud af 10 på skalaen, mens de dybere ridser opstår ved niveau 7 ud af 10, hvor 10 er det hårdeste materiale diamant. På home-knappen og fingeraftrykslæseren ses det, at OnePlus har styrket den med en keramisk overflade, der ikke umiddelbart er til at ridse med en kniv. Home-knappen ser dermed ud til at kunne klare sig let igennem længere tids brug uden at blive mere upræcis.
Læs også: Samsung Galaxy S7 edge udsat for første bøjetest
Ofte ses det også, at kameralinsen er dækket af et billigt stykke plastik, men også her har OnePlus benyttet glas, så ridser også får sværere ved at ødelægge billedkvaliteten. Med tanke på at kameraet stikker en hel del ud på bagsiden af OnePlus er det formentlig også en ganske fornuftig beslutning ikke at bruge plastik.
Mere vigtigt er det dog, hvordan selve aluminiumsbagsiden klarer sig over for ridser. Her ses ridser naturligvis tydeligt, men modsat LG, som i topmodellen G5 har gjort brug af et tykt lag grunder og maling ovenpå metalbagsiden for at skjule antennerne bagpå, er der på OnePlus 3 rent metal. Logoet er også indbygget direkte i aluminiumsbagsiden, så det ikke lige som med Microsoft Lumia 950 og Nexus 6 nemt kan falde af, hvor det blot er klistret ovenpå.
Læs også: Så meget bøjer de forskellige topmobiler
Til sidst tjekkes der også efter, om de små knapper og porte langs siderne er af metal – og det er de. OnePlus har dermed skruet markant op for byggekvaliteten i forhold til sine forgængere, hvor der ikke længere er meget plastik at spore.
Som altid udfører Zack en flammetest for at se, hvordan skærmpanelet klarer sig i ekstreme forhold. OnePlus bruger et Samsung-skærmpanel af Super AMOLED-typen, som de selv kalder Optic AMOLED, men modsat Samsung Galaxy S7 edge tager skærmen her ikke permanent skade.
Klarer bøjetesten uden problemer
Nu til det mere interessante: bøjetesten. Her er det tidligere set, hvordan Nexus 6P og Nextbit Robin brækker i to dele utroligt let. Metalkonstruktionen gør dog OnePlus 3 til en solid smartphone, som du ikke umiddelbart behøver at frygte for gå i stykker. Lige som alle andre smartphones giver den sig noget, når han forsøger at bøje den, men det er ikke mere end at alt forbliver intakt uden at noget går i stykker.
Konklusionen må derfor være, at OnePlus 3 er skruet sammen af solide materialer, der klarer lidt af hvert. Om du får sat dig på telefonen ved et uheld eller mere usandsynligt får udsat skærmen for ild, så bør den uden problemer kunne klare alle hverdagens udfordringer.
Mere til historien
Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 20/6/2016 fortsatte vi fortællingen med fortællingen OnePlus 3 er ny verdensmester i mobilopladning – Forstættelsen i sagen kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..