OnePlus arbejder på flere modeller
Den populære OnePlus One står til at få en efterfølger om cirka et halvt års tid, men OnePlus Two er ikke den eneste telefon, det nye firma arbejder på. I et interview siger chefen Carl Pei, at man arbejder på endnu en model.
Læs også: OnePlus Two på tegnebrættet med nye detaljer
Til sitet pcworld.com siger Pei, at den anden model, der bliver arbejdet på, ikke vil være efter samme skabelon som OnePlus One og Two.
”Det bliver en telefon til et andet publikum, tror jeg. Måske nogen der sætter design over specifikationer,” siger Carl Pei.
Invitationerne bliver
En detalje, der kom frem i interviewet med pcworld.com, som nok vil irritere en del mennesker er, at invitationssystemet vil fortsætte i fremtiden for OnePlus.
Pei fortæller, at OnePlus One oplevede langt større efterspørgsel, end kineserne kunne drømme om. OnePlus egne forventninger lå på et sted mellem 30.000 og 50.000 solgte telefoner, men i stedet har OnePlus One solgt i over en halv million eksemplarer.
Læs også: Årets mobiler 2014: OnePlus One [WEB-TV]
Det er en af grundene til de mange forsinkelser, der har været med telefonen, og det er noget OnePlus vil tage med sig videre. De vil producere flere telefoner, men invitationerne bliver for at sikre, at de ikke producerer for mange.