Priskrig: Ny bundrekord. 10 øre pr. minut
Konkurrencen på mobilmarkedet har taget endnu et ryk. Happiimobil har tilpasset deres produkt, så de fremstår langt mere interessante end ved lanceringen i oktober 2007.
Minutafregningen og opkaldsafgifterne er helt droppet til fordel for sekundafregning (hvor du betaler pr. påbegyndt sekund, red.). På løsningen "maxii" er minutprisen desuden sat ned fra 30 øre til 10 øre pr minut, men stadig sekundafregnet.
Beregninger viser, at hvis kunderne skal have glæde af den meget lave minutpris i Happii Maxii kræver det, at forbruget er større end 143 kroner om måneden, da der betales 99 kroner pr. måned i abonnement. Bruges mobilen mindre, skal man se på enten vælge Happii Basiic eller det konkurrerende selskab Bibobs mobilløsning. Her er listepriserne stort set de samme.
– "Vi sætter virkelig tommelskruerne på i 2008. Konkurrenterne skal have kamp til stregen", fortæller Happiimobil’s direktør Poul Thyregod. Han lægger ikke skjul på, at de vil hente kunder fra alle selskaber og ikke mindst overtage rollen som ‘den frække dreng i mobilklassen’.
– "I vores løsning kører kunden på TDC’s mobilnet, noget som mange kunder foretrækker", slutter Thyregod.
Mobilsiden.dk erfarer, at det kan blive svært for andre udbydere på TDC’s mobilnet, at matche den nye prisstruktur fra Happii.
Læs også…
– Happiimobil starter torsdag og presser Bibob (okt 2007)
– Happiimobil – nyt lavpris-selskab med fem øre pr. sms (okt 2007)